Jacob R. Kirkegaard Larsen, 46 år, er per 1. oktober 2023 udnævnt til udviklingsdirektør hos Dansk Kyst- og Naturturisme, der som en erhvervsdrivende fond arbejder for at skabe bæredygtig vækst og udvikling af kyst- og naturturismen i Danmark.
Jacob har været ansat hos Dansk Kyst- og Naturtursisme siden 2015, hvor han blandt andet har været souschef for Strategi og Udvikling og senest Destinationsudviklingschef. I den nye stilling som udviklingsdirektør skal han i tæt samarbejde med den adm. direktør arbejde med udviklingen af organisationens langsigtede mål og retning, herunder udformning af strategier og handlingsplaner.
Som et nationalt udviklingsselskab stiller Dansk Kyst- og Naturturisme specialiserede kompetencer og viden til rådighed med henblik på at styrke turismeerhvervet i Danmark. I den forbindelse får Jacob som udviklingsdirektør det overordnede ansvar for prioritering og gennemførsel af selskabets ressourcer og udviklingsaktiviteter.
Privat er Jacob bosiddende i Aarhus.