• Indsend nyhed
mandag 3. august 2026
Jammerbugt Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
Per Allerupaf Per Allerup
31. december 2021
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

Coronavirus: Konsekvenser og tiltag – find svar her på hvad det betyder for dig!

Regeringen har d. 11. marts 2020 iværksat en række omfattende tiltag for at mindske spredningen af covid-19 (Coronavirus).

Konsekvenser af regeringens tiltag:

 

Affald og storskrald: 

Jammerbugt Kommune håndterer affaldet således:

Dagrenovation indsamles som normalt.
Det er vigtigt, at affaldet pakkes godt ind i en plastpose med knude, inden det lægges i affaldssækken eller containeren.

Genbrugsordningen for papir/pap og plast/metal kører som normalt.

Storskraldsordningen er indstillet de kommende uger.

Bobler til flasker og papir kan fortsat benyttes.

Der kan løbende ske ændringer af ovenstående.

 

Aktivitetscentre:

Aktivitetscentrene lukkes. Vi er opmærksomme på, at nogle borgere på aktivitetscentrene kan have særlige behov, som skal dækkes af andet tilbud. Disse borgere bliver kontaktet.

 

Aktivitets- og samværstilbud: 

Aktivitets- og samværstilbuddet i Hjortdal SAH lukker ned for de brugere der kommer fra egne institutioner i JK.

For borgere der bor hos forældre, sker der individuel aftale om hvorvidt disse bliver hjemme eller har brug for at komme af hensyn til forældrenes arbejde eller forældrenes øvrige forhold.

 

Bibliotekerne og Kulturskolen: 

Bibliotekerne og Kulturskolen lukker ned for aktiviteter fra. 12. marts kl. 15 og frem til mandag d. 30.marts.

 

Borgerservice: 

Administrationsbygningerne i Aabybro, Fjerritslev, Brovst og Pandrup holder lukket fra fredag 13. marts ved arbejdsdags ophør.

Ved uopsættelige henvendelser til Borgerservice, er der mulighed for at booke en individuel tid til fremmøde i Borgerservice i Aabybro på tlf.: 7257 7777 eller via sikker mail: sikkerpost@jammerbugt.dk

Har du generelle spørgsmål til Borgerservice eller brug for hjælp til digital selvbetjening, kan du kontakte ”Den Digitale Hotline” på tlf.: 7020 0000.

UOPSÆTTELIGE HENVENDELSER ER:
• Pas – akutte situationer
• Kørekort – kørekort udløber i lukkeperioden
• NemID
• Flytning og lægeskift – kun for ikke-digitale borgere
• Offentlige begravelser
• Indrejse
• Indskudslån – kun for ikke-digitale borgere

 

Botilbud: 

Følgende kritiske funktioner er fortsat i drift på normal vis;

  • Botilbuddene Egehuset/Poppelhuset, Toftehøj og Sneppen, Krabben og Solkrogen.
  • Bo-støtte til de borgere der får sådan i eget hjem – enten via Skype eller hjemmebesøg

 

Børne-/Familierådgivning

Der opretholdes nødberedskab, hvilket betyder, at I kan kontakte Børne- og Familierådgivningen, hvis I har brug for hjælp eller vejledning med henblik på børne- og familiemæssige forhold, der ikke kan vente to uger. Børne- og Familierådgivningen kan kontaktes på telefonnummer: 7257 7777.

Hvis I har en aktiv sag i Børne- og Familierådgivningen vil I blive kontaktet af nærmeste rådgiver i forhold til, hvad det betyder for jeres sag.

Indkomne underretninger behandles i henhold til lovgivningen og vurderes indenfor 24 timer.

 

Dagtilbud og Dagpleje

Alle dagtilbud er lukket fra mandag den 16. marts og foreløbigt i 2 uger. Der etableres nødpasning for de børn, hvis forældre varetager kritiske funktioner i den offentlige eller private sektor, eller som på trods af myndighedernes opfordring til at holde børnene hjemme, ikke har andre muligheder.

I tilfælde af, at man har behov for nødpasning, skal der gives besked til daginstitutionen eller jeres dagplejer herom hurtigst muligt og senest fredag kl. 10.00. Dette gøres bedst per mail, AULA eller Famly – alternativt telefonisk. I udgangspunktet bliver der etableret nødpasning i alle kommunale daginstitutioner og alle dagplejere. Hvis der i løbet af perioden fra den 16. marts til den 27. marts sker ændringer ift. det indmeldte behov, skal dette hurtigst muligt meldes ind til institutionen, skolen og den enkelte dagplejer.

På dagtilbudsområdet vil alle madordninger med egenproduktion indstilles fra mandag. Det betyder, at børn i nødpasning som udgangspunkt selv skal have madpakke med.

For børn, der er visiteret til taxakørsel og som i perioden har behov for nødpasning, vil der fortsat være kørsel.  NT fortsætter indtil driften som normalt.

 

Familiecenteret

Der opretholdes nødberedskab, hvilket betyder, at I kan kontakte Familiecentret, hvis I har brug for hjælp eller vejledning med henblik på børne- og familiemæssige forhold, der ikke kan vente to uger.

Familiecentret kan kontaktes på telefonnummer: 7257 7300.

 

Film til børn og forældre om coronavirus

Børn har mange spørgsmål om ny coronavirus, men hvordan tager man snakken med dem om det?

To nye film forklarer henholdsvis børn og voksne, hvad den ny coronavirus er og giver gode råd til voksne, så de kan tage hånd om deres børns bekymringer.

Se Sundhedsstyrelsens to film til børn og forældre

 

Folkeskoler, SFO, og fritidsklubber

Alle kommunale skoler, SFO’er og fritidsklubber i Jammerbugt Kommune, er lukket fra mandag den 16. marts og foreløbigt i 2 uger. Fra den 16. marts etableres der nødpasning for de elever, hvis forældre varetager kritiske funktioner i den offentlige eller private sektor, eller som på trods af myndighedernes opfordring til at holde børnene hjemme, ikke har andre muligheder.

I tilfælde af, at man har behov for nødpasning, skal der gives besked til skolen herom hurtigst muligt og senest fredag kl. 10.00. Dette gøres bedst per mail, AULA eller Famly – alternativt telefonisk. I udgangspunktet bliver der etableret nødpasning i alle kommunale skoler. Hvis der i løbet af perioden fra den 16. marts til den 27. marts sker ændringer ift. det indmeldte behov, skal dette hurtigst muligt meldes ind til skolen.

For børn og elever, der er visiteret til taxakørsel og som i perioden har behov for nødpasning, vil der fortsat være kørsel.  NT fortsætter indtil driften som normalt.

 

Forebyggelses og sundhedsfremmende tilbud

Holdtræningstilbud for kronikergrupper lukker ned. Borgerne er udstyret med hjemmetræningsprogrammer.

Der vil fortsat være mulighed for telefonisk kontakt for råd og vejledning.

De borgere der har behov for og får individuelle besøg af sundhedspersonalet vil fortsat modtage dette efter en konkret individuel vurdering afhængig af fagligt skønnet behov.

 

Genbrugspladser

Genbrugspladserne er lukket fra og med 13. marts til og med 27. marts indtil videre.
Vi opfordrer borgerne til at beholde affald til genbrugspladserne hjemme, indtil genbrugspladserne åbner igen

 

Genoptræning

Genoptræning, hvor det er akut – kan træffes på telefon 4191 2276 inden for normal åbningstid.

 

Jobcenter

Jobcenter Jammerbugt vil være lukket fra fredag den 13. marts til fredag den 27. marts.

Indenfor normal åbningstid kan du tage direkte kontakt til din jobcenterrådgiver på telefon. Du kan også sende din rådgiver en mail.

Indenfor normal åbningstid kan du kontakte ydelseskontoret på følgende telefonnumre:

Enkeltydelse og integrationsydelse: 72 57 72 68

Sygedagpenge: 72 57 72 47

Fleksydelse og Ledighedsydelse: 72 57 72 63

Uddannelseshjælp, kontanthjælp og revalideringsydelse: 72 57 77 13

 

NT´s tog busser og flextrafik

Indtil videre fortsætter driften, dvs. bus-, tog- og flextrafik som normalt. Dette for at sikre, at alle, der skal afsted indenfor de nærmeste dage, kan komme afsted.

Busser og tog

Vi oplever et markant passagerfald i tog og busser, og derfor vil ekstrakapacitet i form af opformering af tog og indsættelse af ekstrabusser blive indstillet i løbet af denne uge.

I takt med, at skoler lukker, vil det fra mandag den 16/3 være naturligt at indstille en række lokalruter, som kun kører med skolebørn.

 

Flextrafik

De åbne kørselsordninger Flextur, Plustur og Flexhandicap vil forsætte.

De lukkede kørselsordninger vil forsætte i det omfang, at kommuner og regioner fortager bestillinger eller rekvirerer fast kørsel til institutioner.

 

Plan og Miljø

Plan- og Miljøafdelingen vil i den kommende tid være præget af at medarbejderne arbejder hjemmefra frem til 30.marts 2020. Vi vil gøre hvad vi kan og de hjemsendte medarbejder vil i et vist omfang kunne gennemføre en del af sagsbehandlingen. Der vil i perioden ikke være mulighed for at få direkte kontakt til en bestemt medarbejder, men de enkelte faggrupper kan kontaktes på: 

plan@jammerbugt.dk 

industri@jammerbugt.dk 

byg@jammerbugt.dk 

landbrug@jammerbugt.dk 

vandløb@jammerbugt.dk 

grundvand@jammerbugt.dk

natur@jammerbugt.dk

Alle tilsyn på landbrug og virksomheder vil i perioden være aflyst. 

 

I forbindelse med akutte miljøuheld kontaktes: 

Plan og Miljøchef Gitte Clausen 41912621 

Afdelingsleder Kell Agerbo 41912641 

Afdelingsleder Henrik Damsgaard 41912345 

Eller 112. 

 

Plejecentre

Der lukkes for unødvendige besøg på plejecentrene.

Myndighedsafdelingen kan kontaktes som sædvanligt på tlf.: 72 57 75 90.

Møllegården lukkes dog helt for borgeradgang. Fysisk fremmøde vil ikke være muligt – borgerne skal ringe til ovenstående telefonnummer for henvendelse i stedet.

 

PPR

I forhold til PPRs funktion og funktioner der varetages af ansatte ved PPR betyder påbud fra myndighederne vedr. COVID-19 følgende:

At PPR ophører i de kommende to uger med at tilbyde i aktiviteter på skoler, inst., dagplejere og i borgeres hjem.

Det betyder at taleundervisning, konsultation og vejledning på skoler og inst., netværksmøder, undersøgelser, tilbagemeldinger af PPV’er og lignende indstilles i den gældende periode.

Det betyder, at Sprogbørnehaven og Fonologi gruppeforløb indstilles i perioden. Når vi er tilbage i almindelig drift, vil vi vurdere, hvordan de resterende uger i forløbet, vil blive håndteret. De børn der er i disse forløb vil blive kontaktet direkte omkring dette.

De børn, unge og familier, der indgår i behandlingsforløb varetaget af ansatte ved PPR, vil blive kontaktet i løbet af de kommende dage mhp. konkret afklaring af håndtering af denne   behandling i perioden.

PPRs medarbejdere arbejder hjemmefra med alle de arbejdsopgaver, der kan løses i den forbindelse.

PPRs medarbejdere kan derfor fortsat kontaktes af borgere via telefon. PPR medarbejdernes telefonnumre fremgår af PPRs hjemmeside.

PPRs hovednummer er også åbent for henvendelser 7257 7300.

 

Sundhedspleje

Sundhedsplejen er omfattet af nødberedskabet. Det betyder:

  • At nyfødte får kontakt på 4.- 5. dag efter fødsel og udvidet tilsyn af barnet mellem 7. og 10. dage efter fødslen
  • At Børn med manglende vægtøgning, gule nyfødte børn og alle sårbare børn bliver kontaktet af en sundhedsplejerske og tilbydes enten konsultation eller hjemmebesøg. Mulighed for hjemmebesøg vurderes ud fra forsigtighedsprincippet i forhold til, om der er sygdom eller kritisk syge i hjemmet. Vi henstiller til, at det kun er raske forældre, der deltager i konsultation og søskende ikke deltager.

Har I en aftale med en sundhedsplejerske, vil I blive personligt kontaktet via telefonopkald, SMS eller mail. Alle planlagte aftaler til gravide, ældre raske og ikke sårbare børn vil blive udført som telefonkonsultation eller skypemøde, og der tilbydes ikke et erstatningshjemmebesøg efter beredskabets ophør.

Sundhedsplejen er tilgængelig i hverdagene kl. 8.00 – 15.00 på telefon og mail via sundhedsvejen.dk eller sikker mail: sundhedspleje@jammerbugt.dk. Sundhedsplejerskernes direkte telefonnummer findes her eller kontakt 7257 7667, som hjælper dig videre til en sundhedsplejerske. Skolesundhedsplejen ophører med al aktivitet på skolerne, men kan træffes i henhold til ovenstående.

 

Tandplejen

Alle planlagte aftaler i Tandplejen aflyses på grund af COVID-19. Tandplejen har iværksat et nødberedskab til akutte situationer.

Hvis du har behov for akut tandlægehjælp skal du kontakte Tandplejen telefonisk, så vi kan planlægge bedst muligt, så færrest mulige mennesker sidder i venteværelset på samme tid.

Tandplejen holder åben for nødberedskab på følgende steder fra kl. 08.00-15.00 fra mandag den 16.3.20 og til den 27.3.20

Uge 12:

Mandag den 16/3: Aabybro, tlf. 72 57 85 17

Tirsdag den 17/3: Fjerritslev, tlf. 72 57 85 14

Onsdag den 18/3: Fjerritslev, tlf. 72 57 85 14

Torsdag den 19/3: Aabybro, tlf. 72 57 85 17

Fredag den 20/3: Fjerritslev, tlf. 72 57 85 14

Uge 13:

Mandag den 23/3: Aabybro, tlf. 72 57 85 17

Tirsdag den 24/3: Aabybro, tlf. 72 57 85 17

Onsdag den 25/3: Brovst, tlf. 72 57 85 14

Torsdag den 26/3: Aabybro,tlf. 72 57 85 17

Fredag den 27/3: Brovst, tlf. 72 57 85 14

Hvis du har brug for akut tandlæge i forhold til bøjle, vil behandlingen foregå på klinikken i Kaas. Du skal dog fortsat kontakte den klinik, der har åbningstid på den pågældende dag.

Info om nødbehandling udenfor tandplejens åbningstid

 

Vandværk, renseanlæg og pumpestationer

Grundet situationen med Coronavirus (CORVID-19) vil der ikke være mulighed for personligt fremmøde i perioden fra 13. marts til 27. marts 2020 (foreløbig).

Der vil derfor kun være mulighed for telefonisk eller elektronisk kontakt.

Henvendelser som ikke er kritiske skal fremsendes på en e-mail til administration@jfas.dk. Disse henvendelser vil blive besvaret snarest muligt.

Kritiske henvendelser som f.eks. stoppet kloak, vand i kældre eller tilsvarende, kan fortsat meddeles på telefon 7257 9920.

Vagttelefonen 7257 8920 vil være åben uden for normal arbejdstid som normalt.

 

Vej og park

Grundet restriktionerne omkring coronavirus er kommunens entreprenørenhed Vej og Park lukket midlertidig ned.

Det er stadig muligt at indberette via kommunens selvbetjeningsløsninger her:

https://www.jammerbugt.dk/borger/transport-rejser-og-trafik/veje/skader-paa-veje-og-vejudstyr/

I tilfælde af akutte skader på veje og vejudstyr, som er til fare for færdslen eller til hinder for fremkommeligheden kan man benytte Vej og Parks vagttelefon 72 57 89 40.

Uden for forvaltningens normale åbningstid kan skader, der er til fare for færdslen, anmeldes til Falck på tlf. 70 10 20 30. Falck vil sørge for midlertidig afhjælpning og kontakte forvaltningen ved først givne lejlighed.

 

Væresteder

De 4 væresteder i henholdsvis Pandrup, Aabybro, Fjerritslev og Brovst lukker ned for gruppetilbud, individuelle samtaler/bostøtte samt ikke visiterede brugere.

Værestedsmedarbejderne vil håndtere hjemmebesøg for de berørte borgere (visiterede borgere) i det omfang der vurderes behov herfor.

 

Ydelseskontoret

Ydelseskontoret kan kontaktes på telefon inden for normal åbningstid og sikrer naturligvis, at borgerne får ydelse.

Telefonnumre til ydelseskontoret:

Enkeltydelse samt integrationsydelse: 72 57 72 68

Sygedagpenge: 72 57 72 47

Fleksydelse/Ledighedsydelse: 72 57 72 47

Uddannelseshjælp/kontanthjælp/revalideringsydelse: 72 57 77 13

 

Kilde: Jammerbugt Kommune

Next Post

AKKC holder lukket til og med 27. marts - gælder for både forestillinger møder samt konferencer

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.