• Indsend nyhed
tirsdag 4. august 2026
Jammerbugt Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
Per Allerupaf Per Allerup
31. december 2021
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

Budgetaftalen 2020: Samarbejde og fællesskab om udvikling – se hele aften her

Budgetaftale 2020 for Jammerbugt Kommune

 

26 ud af 27 medlemmer af kommunalbestyrelsen har den 27. september 2019 indgået en fælles aftale om Jammerbugt Kommunes budget for 2020-2023. Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Borgerlisten står dermed bag aftalen.

 

Budgetaftalen udtrykker vilje til at stå sammen

 

Budgetaftalen er udtryk for, at der er vilje til et bredt politisk samarbejde og fællesskab om kommunens udvikling. Traditionen for brede forlig fortsætter dermed.

 

Udviklingen i Jammerbugt Kommune er præget af et fortsat fald i ledigheden, en høj erhvervsfrekvens og vækst i antal arbejdspladser. Antallet af nystartede virksomheder er højt og turisterhvervet er i stærk fremgang med meget flotte stigninger i antallet af overnatninger igennem flere år.

 

Tilsvarende har Jammerbugt Kommunes økonomi gennem en årrække været inde i en god udvikling. Dette har givet mulighed for at prioritere de store serviceområder som børnepasning, skole, senior- og handicapområdet. Samtidig har Jammerbugt Kommune foretaget store anlægsinvesteringer på de borgernære områder.

 

Udgangspunktet for budgetlægningen har i år været vanskeligere end normalt. Dette skyldes, at Jammerbugt Kommune som følge af en positiv udvikling i befolkningstallet mister et stort beløb i bloktilskud i 2020. Samtidig er der en vækst i antallet af børn med pasningsbehov og i antallet af ældre og borgere med særlige behov.

 

For at opnå et budget i balance, er der derfor i budgetaftalen for 2020 forudsat, at der sker en tilpasning af udgifterne på en række områder.

 

Generelt er det dog lykkedes at fastholde niveauet på de borgernære områder og samtidig få plads til udvikling og fremadrettede investeringer.

 

Budgetaftalen for 2020 giver mulighed for, at Jammerbugt Kommune kan fortsætte planen med investeringer på de borgernære områder. Bl.a. er der afsat midler til skolebyggeri i Jetsmarkområdet, renovering og udbygning af Jetsmark Idrætscenter samt Idrætscenter Jammerbugt i Fjerritslev og udbygning af børnehaven i Nørhalne. Samtidig fastholdes niveauet for vedligeholdelse og istandsættelse af kommunens egne bygninger og anlæg på det forhøjede niveau, der blev aftalt sidste år.

Forligsparterne ønsker derved at understøtte udviklingen af Jammerbugt Kommune som et attraktivt sted at bo og etablere sig både for borgere og virksomheder.

 

 

 

Den fortsatte udvikling af Jammerbugt Kommune skal bl.a. ske ved at skabe drifts- overskud som kan sikre et tilstrækkeligt råderum til investeringer. Driften skal fortsat optimeres og effektiviseres, hvor det er muligt. Den fortsatte udvikling af Jammerbugt Kommune skal bl.a. ske ved at skabe driftsoverskud, som kan sikre et tilstrækkeligt råderum til investeringer. Derfor vil Jammerbugt Kommune fremadrettet fortsætte med at understøtte investerings- og organisationstiltag, der vil give bor- gerne såvel som medarbejderne en bedre kvalitet i deres møde med – og arbejde i kommunen. Det forventes også at sådanne tiltag vil sikre en modernisering og optimering af kommunens ressourceforbrug.

 

Hovedtal fra budgetaftalen

Budgetaftalen for det kommende års budget indebærer, at skatteprocenten og grundskyldspromillen fastholdes på det nuværende niveau. Der budgetteres med et driftsoverskud på 62,7 mio. kr., anlægsinvesteringer på 83,0 mio. kr. og nettoaf- drag på gælden med 22,9 mio. kr. Samlet indebærer budgetaftalen et kassetræk på 42,2 mio. kr. Den gennemsnitlige likviditet forventes ved udgangen af 2020 at være ca.170 mio. kr.

 

Forligsparterne er enige om, at der i budgetaftalen er indarbejdet et særtilskud på 10 mio. kr. og et låneoptag på 30 mio. kr. Hvis der ikke kommer tilsagn fra Ministeriet på disse indtægter, skal de manglende indtægter finansieres ved et kassetræk, og modsat hvis tilsagnet er større end det forventede, skal merindtægterne tilføres kassen.

 

Aktiv involvering af MED-systemet og brug af høring

Processen med udarbejdelse af budgettet for 2020 er sket i et forløb, hvor MED- udvalgene aktivt har været involveret i at udarbejde og kvalificere omstillingsforslagene. Dette har medvirket til at sikre, at alle vinkler er blevet belyst og at konsekvenserne af forslagene er blevet drøftet.

 

Efter indstilling fra direktionen sendte Økonomiudvalget d. 12. september 2019 en række omstillingsforslag i ekstern høring. Høringen sluttede d. 23. september 2019.

 

Det blev i forbindelse med budgetopfølgning 1 2019 tydeligt, at der var en udfordring med at overholde servicerammen i 2019. Derfor blev der iværksat en række tiltag, som har en samlet effekt på 27,6 mio. kr. ind i 2020. Disse forslag har været i høring hen over sommeren.

 

 

Politiske fokuspunkter – budgetbemærkninger til driftsbudgettet

 

Pulje til demografiske udfordringer

Forligsparterne har aftalt, at der i 2020 afsættes en budgetreserve på 12 mio. kr. til dækning af den demografiske udvikling. Heraf vedrører 7 mio. kr. Social- og Sund- hedsudvalgets område, mens der er afsat en reserve på 5 mio. kr. indenfor Børne- og Familieudvalgets område – herunder midler til de private institutioner.

 

Midlerne kan frigives i forbindelse med budgetopfølgningerne i 2020, såfremt det ikke er muligt at holde det samlede budget inden for udvalgets område. Demografireserven og anmodninger om at få frigivet midler derfra, vil blive set i sammenhæng med, hvad der evt. tilføres områderne via finanslovsaftalen, idet der er en forventning om, at disse områder tildeles midler fra finansloven.

 

Evaluering af Liv i By og Skole

Kommunalbestyrelsen beslutter med vedtagelsen af dette års budget at igangsætte en evaluering af Liv i By og Skole til aflevering til den nye Kommunalbestyrelse pr. 1. januar 2022.

 

For Liv i By og Skole gælder, jf. konstitueringsaftalen og beslutningen i Kommunal- bestyrelsen den 15. februar 2018, pkt. 15, følgende:

 

Fortsættelse af projekt Liv i by og Skole og den nuværende skolestruktur i indeværende Byrådsperiode – herunder en større prioritering af Landdistriktsudviklingen.

 

Liv i by og Skole fortsætter efter principperne:

 

  • Et forpligtende samarbejde, hvor lokalsamfund og skoler gennem aktiviteterne i Liv i by og skole arbejder for øget bosætning og elevtal, og hvor kommunalbestyrelsen samtidig som udgangspunkt ikke lukker
  • Måltal på at skolerne i gennemsnit har et elevtal på minimum 70 elever. Ud fra denne størrelsesmæssige ramme vurderes skolernes bæredygtighed i forhold til faglige, pædagogiske, sociale og økonomiske
  • En styrket og mere klar kommunikation fra politikere og forvaltning
  • En stærkere sekretariatsbetjening og mere support fra kommunen
  • En friere anvendelse af midlerne
  • Vidensdeling mellem de deltagende lokalsamfund
  • Uddannelse af frivillige
  • Øget fokus på etablering af en lokal paraplyorganisation i bestræbelserne på at skabe en helhedsorienteret udvikling i det enkelte lokalområde. Samtidig skal etableringen af paraplyorganiseringen være med til at understøtte muligheden for ”en indgang” til lokalsamfundet, så ledes at adgangen til informationer, samarbejder mv. koordineres og udvikles. Paraplyorganiseringen vil ligeledes være med til at understøtte samarbejdet mellem de forskellige forvaltninger og lokalområderne, da kontakten til lokalområ det og de lokale ildsjæle forenkles. Herved understøttes medinddragelse og samskabelse i bå de planlægnings-, beslutnings- og implementeringsfasen i forhold til politiske beslutninger med betydning for de enkelte lokalsamfund.

 

Forligsparterne er enige om, at der evalueres på konkrete indsatser og resultater leveret af både lokalsamfund og kommune jf. de opstillede og vedtagne principper, herunder om vi fortsat har faglige, pædagogiske, sociale og økonomisk bæredyg- tige skoler i det enkelte lokalsamfund.

 

Processen beskrives og igangsættes i Børne- og Familieudvalget og Kultur-, Fri- tids- og Landdistriktsudvalget.

 

Borgerinddragelse på nye måder

I Jammerbugt Kommune er der en lang tradition for involvering og inddragelse af borgere, brugere og interessenter på mange niveauer i forbindelse med planarbejder og generelt i forhold til kommunens arbejde. Det vil fortsat være et fokusområde at videreudvikle den gode borgerinddragelse og samskabelse via møder og information, men også ved at indtænke muligheder i den digitale udvikling, som gør det muligt at skabe inddragelse på nye måder og med nye målgrupper.

 

Kommunalbestyrelsen ønsker at benytte sig af muligheden for at bruge digitale løsninger til eksempelvis høringer og samskabelsesprocesser, f.eks. i processer, hvor mange interessenter er involveret. Digitaliseringen kan bidrage til en højere grad af involvering, større aktualitet og bedre muligheder for idéudvikling. Den digitale borgerindragelse skal ses som et supplement til den måde, hvorpå der allerede arbejdes med inddragelse og involvering i Jammerbugt Kommune. I 2020 skal der arbejdes på at formulere principper herfor.

 

I 2019 har der derfor været anvendt nye former for borgerinddragelse ved flere af kommunens større projekter. Hensigten har været i højere grad at åbne processerne op og møde borgerne, hvor borgerne er, på tidspunkter hvor borgerne er klar til dialog om et projekt eller tiltag.

Fx i forbindelse med gennemførslen af nye lokalplaner i Blokhus-området gennemførtes derfor lørdagsvandringer i lokalområderne, så de berørte borgere kunne få indsigt i og komme med kommentarer til lokalplanernes betydning og konsekvenser. Og i forbindelse med Masterplanerne for Brovst og nu omdannelsen i Aabybro har der eksempelvis med stor succes været indrettet byværksteder, hvor medarbejdere fra Planafdelingen har arbejdet med de konkrete omdannelsesprojekter, med det formål at få en mere løbende dialog med de omkringboende borgere og virksomheder. På samme måde er der blevet foretaget byvandringer og afholdt dialogmøder om de enkelte tiltag. Planafdelingen er samtidig begyndt at benytte startredegørelser inden igangsættelser af større lokalplanprojekter som et systematisk værktøj. Tilbagemeldingerne på de nye tiltag for at styrke borgerinddragelsen har været overvejende positive. Projektet vil fortsætte ind i 2020 og derefter blive evalueret.

 

 

Investering i kommunens børnefamilier

Jammerbugt Kommune skal være en attraktiv kommune for børnefamilier og vi vil fortsat være én af de kommuner i Region Nordjylland med den længste åbningstid på dagtilbudsområdet med 52,75 timer ugentligt. Aftaleparterne har lyttet til forældrene og har derfor tilført 2,150 mio. kr., som kan anvendes til at tilbagekøbe udvidet åbningstid og til øget normering.

 

Mulighed for længere åbningstid i SFO’erne fra 1. januar 2020

Jammerbugt Kommune skal være en attraktiv kommune for børnefamiler, derfor tilføres der netto 0,4 mio. kr. Forældrebestyrelserne har mulighed for selv at disponere de tilførte midler til øget normering eller øget åbningstid.

Med en mulig udvidelse af åbningstiden i SFO’en, for de forældre der måtte have behov herfor, fastsættes åbningstiden dermed til det oprindelig fastsatte serviceniveau i 2019.

 

Investering i den tidlige forebyggende indsats på skoleområdet

Den tidlige forebyggende indsats på både dagtilbuds- og skoleområdet er altafgørende for vores børns videre færden og muligheder i voksenlivet. En sådan indsats kræver, at der er afsat midler til, at den enkelte skole kan prioritere og indrette sig med lige netop de personaler og kompetencer, der bedst muligt kan understøtte eleverne i undervisningen og i løbet af skoledagen. Serviceniveauet på dette område vil fremadrettet være identisk med det oprindelig fastsatte serviceniveau for 2019.

 

Fremtidssikring af de fysiske rammer i Nørhalne Børnehave og børnehaverne i Fjerritslev

Der udstykkes mange nye byggegrunde i Nørhalne, og børnetallet på 0-6 års om- rådet stiger markant i disse år. Samtidig står børnehaverne i Fjerritslev overfor en tiltrængt renovering og det bør afsøges, hvorvidt der skal investeres i flere vuggestuepladser. Derfor er der med budgettet afsat 7 mio. kr. i 2020 og yderligere beløb i overslagsårene der skal anvendes til at sikre den fornødne opdatering og udvi- delse af de fysiske rammer i disse to byer. Dette til glæde for både børn, forældre og medarbejdere, da vi ved, at gode fysiske rammer, der understøtter den pædagogiske praksis og børnenes forskellige behov, gør en positiv forskel for alle.

 

Folkeskolen i Top 20

Lærernes trivsel og arbejdsmiljø er en vigtig forudsætning for børns læring. Lærerne skal føle sig værdsat og tilfredse med de vilkår, de arbejder under. Derfor kan der både afsættes midler til i Folkeskolen Top 20 til at færdiggøre arbejdstidsaftalen og til at udvikle folkeskolen.

 

 

Udfordringer på det specialiserede børneområde

Forligsparterne er enige om, at udgiftsudviklingen på det specialiserede børneområde nødvendiggør, at der sikres såvel fagligt som økonomisk bæredygtige løsninger på området.

Der igangsættes derfor initiativer på baggrund af den udarbejdede udgiftsanalyse og strategi for faglig udvikling i Børne- og Familierådgivningen.

 

Faglig udvikling i Børne- og Familierådgivningen

Kommunalbestyrelsen er opmærksom på udgiftsudviklingen på området for udsatte børn og unge og holder løbende øje med udviklingen. Der vil blive taget stilling til de nødvendige ressourcemæssige behov i forbindelse med budgetopfølgningerne. I forlængelse af udgiftsanalysen på området har Børne- og Familieforvaltningen udarbejdet en strategi for faglig udvikling, som skal bidrage til at sikre faglige og økonomisk bæredygtige løsninger på området.

 

Task Force-forløb på området for udsatte børn- og unge

Kommunalbestyrelsen er enige om at ansøge Socialstyrelsen om et Task Force- forløb på området for udsatte børn- og unge. Ansøgningen ligger i forlængelse af initiativet om høj kvalitet i sagsarbejdet i Børne- og Familierådgivningen. Et samlet Task Force-forløb strækker sig over ca. 1 ¾ år og består af en analysefase og en udviklingsfase. Formålet er at få et fyldestgørende billede af styrker og udfordringer på det samlede myndighedsområde for udsatte børn og unge. Desuden er målet at få konkrete anbefalinger til, hvor indsatsen kan koncentreres i det fremadrettede arbejde med at styrke kvaliteten af sagsbehandlingen. Endelig skal forløbet give et samlet kompetenceløft i kommunen, da der i udviklingsfasen blandt andet er mulighed for skræddersyet kompetenceudvikling.

 

Jammerbugt Kommunale Tandpleje

I forlængelse af den orientering Kommunalbestyrelsen har fået fremsendt af Jammerbugt Kommunes Tandplejes B side i Lokal MED om deres bekymring for Tand- plejens fremtid, er forligsparterne enige om at fortsætte arbejdet med at udarbejde en nærmere analyse af de udfordringer og problemstillinger, som den kommunale tandpleje står overfor jf. den uformelle aftale i Børne- og Familieudvalget den 6. maj 2019 og igangsætningen af analysearbejdet i forvaltningen i juni 2019. I forbin- delse med udarbejdelse af analysen vil Tandplejens B side i Lokal MED i høj grad blive inddraget i dialogen om Tandplejens udfordringer, problemer og mulige løsningsforslag under hensyn til Jammerbugt Kommunes decentrale struktur.

Det forventes, at analysearbejdet afsluttes og præsenteres for Kommunalbestyrelsen i 2020.

 

Fastholdelse af nuværende serviceniveau på Seniorområdet

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2019, blev det besluttet, at Plejeboligplanen skal justeres i 2019 med henblik på at sikre en sammenhæng mellem antallet af typer af plejebehov.

 

 

På denne baggrund er der udarbejdet et oplæg til ny Plejeboligplan, som fremad- rettet betegnes som ”Det gode seniorliv og strategi for udvikling af det nære sundhedsvæsen”. I 2020 skal anbefalingerne drøftes med Seniorrådet og Handicaprådet, så der kan træffes politisk beslutning om etablering af det nødvendige antal midlertidige boliger, akutpladser og antal plejecenterboliger. Efterspørgslen på plejecenterboliger er faldende og behovet for midlertidige pladser er stigende som følge af reduktion af sengepladser på sygehusene og stigning i ambulante behandlinger.

 

Derudover ses et behov for en øget specialisering på plejecentrene, særligt inden- for demenspladser og i forhold til midlertidige pladser.

Den demografiske udvikling med et stigende antal plejekrævende ældre borgere stiller til stadighed krav til nye måder at løse opgaverne på i ældreplejen. Det indebærer et bredt fokus på en effektiv og innovativ opgaveløsning i kommunen. Derfor er det nødvendigt at identificere nye veje til håndtering af de demografiske udfordringer på seniorområdet.

 

I budgetaftalen for 2020 er parterne enige om at iværksætte en lang række tiltag med henblik på en effektiv og innovativ opgaveløsning på Seniorområdet som fx: projekt vedr. faldforebyggelse, videreudvikling af struktur i syge- og hjemmeplejen, som sikrer optimal anvendelse af ressourcerne og vedtagelse af en ny organisering på plejecentrene, som sikrer høj effektivitet.

 

Der vil være øget fokus på velfærdsteknologi i bred forstand med henblik på mini- mering af behov for støtte og dermed en effektivisering af ressourcerne.

 

Strategi for udvikling af Det Nære Sundhedsvæsen

Flere opgaver i det nære sundhedsvæsen skal løses tættere på borgerne og en fortsat udvikling og prioritering af opgaver i det nære sundhedsvæsen er vigtig.

 

Parterne er enige om at konvertere ressourcer fra indsatser, som kan ske gennem vejledning og egen træning, til indsatser, som nedbringer uhensigtsmæssige indlæggelser og styrker forebyggelsesindsatsen.

 

Dermed sikres, at udfordringen vedr. flere ældre, antallet af personer med en eller flere kroniske sygdomme og stigningen i borgere med psykiske lidelser, kan mod- tage en styrket sundhedsindsats.

 

I budget 2020 sættes fokus på forebyggelse, rehabilitering, sammenhængende og helhedsorienteret indsatser. Konkret styrkes de forebyggende og rehabiliterende indsatser i opgaveløsningen i hjemmeplejen og sygeplejen. Dette med henblik på øget egen mestring og dermed reduceret behov for støtte fra hjemmeplejen.

 

 

Konkret konverteres en række træningshold til styrket indsats i faldforebyggelse og rehabilitering, dertil kommer en investering på 0,5 mio. kr. i rehabilitering til kronikere, idet antallet af ældre borgere og personer med kroniske lidelser forventes at stige i de kommende år.

 

Derudover investeres 0,5 mio. kr. i vederlagsfri fysioterapi, så det nuværende hold- træningstilbud udvides til også at omfatte individuel træning og ved at tilrettelægge denne træning mere optimalt og ved at opnå synergieffekter i forhold til anden træning i kommunen. Som aktør på den individuelle træning, vil Jammerbugt kommune samtidig intensivere samarbejdet med de praktiserende læger.

 

I 2020 omsættes alle initiativerne i den nye Sundhedspolitik, og det sker på tværs af forvaltningerne og i hele Jammerbugt Kommune. Udvalget for Sundhed på tværs (§17 stk. 4 udvalget) har i løbet af 2019 givet inspiration til Social- og Sundhedsudvalget vedr. etablering af en lang række initiativer, som understøtter en positiv udvikling i Jammerbugt Kommunes sundhedsprofil, bl.a. etablering af overvægtsklinik for børn og unge samt tiltag for afhjælpning af ensomhed, bl.a. via anvendelse af Bobelberg. Overvægtsklinikken finansieres inden for rammen.

 

Nedbringelse af ventetid, genoptræning børn

Der afsættes 1/2 stilling/kr. 250.000 til genoptræning målrettet til børneområdet, til bl.a. nedbringelse af venteliste og særligt til §11 forløb.

 

Økonomisk støtte til Lungekoret

Som en del af den rehabiliterende indsats på kronikerområdet, er der etableret Lungekor i Jammerbugt Kommune. Lungekoret består af KOL patienter, som via koraktiviteter både opnår en rehabiliterende indsats, men også et socialt fællesskab med andre borgere i Jammerbugt Kommune, som har samme diagnose. Lungekoret har med stor succes bidraget med koraktiviteter ved mange arrangementer i Jammerbugt Kommune, og er således en god ambassadør for Jammerbugt Kommunes vision – ”Vi går efter forskellen”. I budget 2020 er der således afsat 30.000 kr. til Lungekoret.

 

Det specialiserede voksenområde

Stadig flere børn og voksne rammes af en psykiatrisk lidelse, hvilket er bekymrende og en økonomisk udfordring. Jammerbugt Kommune har således oplevet et udgiftspres som følge af, at flere borgere søger hjælp. Udgiftspresset kræver nytænkning i opgaveløsningen for, at Jammerbugt Kommune kan bibeholde uændret serviceniveau på det voksne specialiserede område. Derfor er parterne enige om at iværksætte en lang række tiltag på det voksne specialiserede område, som har til formål at optimere ressourceanvendelsen, så det nuværende serviceniveau kan fastholdes.

 

Et centralt element i disse tiltag er at sikre, at Jammerbugt Kommunes udgifter på området, er på samme niveau som sammenlignelige kommuners udgiftsniveau.

 

 

De primære tiltag i 2020 er etablering af ny leverandørstruktur og forhandling af takster med leverandører. Hertil kommer en indsats for at optimere driften med det formål at frigive ressourcer til den demografiske udvikling og en generel optimering af driften.

 

På denne baggrund er der udarbejdet en Strategi for udviklingen på det voksne specialiserende område, som udmøntes i 2020.

 

På bostøtteområdet vil der blive videreudviklet på gruppebostøtte, som fremadret- tet vil blive leveret på de fire væresteder i Jammerbugt Kommune. Bostøtte i eget hjem er dog fortsat en del af kommunens tilbud.

 

En effektiv arbejdsmarkedsindsats

Parterne er enige om fortsat at intensivere arbejdsmarkedsindsatsen for at sikre den fortsatte høje beskæftigelse og fald i antal borgere på forsørgelsesudgifter samtidig med, at virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft søges dækket.

 

På arbejdsmarkedsområdet vil indsatserne på sygedagpengeområdet og på unge- området blive forstærket. Konkret iværksættes en forstærket indsats med henblik på at bringe flere sygedagpengemodtagere tilbage på arbejdsmarkedet.

 

Derudover investeres 0,5 mio. kr. i fastholdelse af unge i uddannelse. Årsagerne til frafald er mange bl.a., at det er vanskeligt for uddannelserne i tide at få opsporet frafaldstruede unge. For at opnå en succesfuld fastholdelsesindsats skal ressourcerne i Den Kommunale Ungeindsats være yderligere opsøgende og vedholdende i forhold til fastholdelse af de unge i deres uddannelsesforløb, ligesom den fort- satte indsats for at optimere EGU-forløb i samarbejde med FGU-skolen opprioriteres.

 

Der investeres i voksenlærlingeområdet med henblik på at få flere jobparate ledige i voksenlære samt opkvalificering og efteruddannelse af ledige. Indsatsen sker i tæt samarbejde med erhvervsuddannelserne og erhvervsuddannelsessystemet.

 

Fritidskommune

Jammerbugt Kommune vil være Danmarks bedste Fritidskommune og dette projekt fortsætter ind i 2020 og de kommende år. Konkret er der bl.a. igangsat et samarbejde (projekt Kulturrygsæk”) med kommunens skoler, hvilket betyder at alle skoleelever i løbet af deres skoletid vil blive præsenteret for flere forskellige kultur- tilbud, end det hidtil har været muligt. Ligeledes afholdes Tour de Jammerbugt og Kultur de Jammerbugt. Desuden skal Jammerbugt kommunale Ungdomsskole bidrage til, at Jammerbugt Kommune bliver den bedste fritidskommune i Danmark.

Der skal løbende sættes fokus på ungdomsskolens indhold og de fysiske rammer for at kunne give et attraktivt tilbud til kommunens unge. Konkret ser kommunalbestyrelsen positivt på, at Jammerbugt Ungdomsskole etablerer klubtilbud i den tidligere tandlægeklinik i Saltum.

 

 

Brovst Pigegarde

Brovst Pigegarde tildeles et éngangstilskud på 200.000 kr. i 2020 med henblik på at sikre foreningen mulighed for at genoprette sikker drift fremover.

 

Transport

Forligspartierne er enige om at opfordre NT til at vurdere muligheden for investering i shuttelbusser.

 

Egnssamlingen i Saltum

Der ønskes at arbejde på et budget i balance for Egnssamlingen i Saltum. Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget indleder en dialog med bestyrelsen i Egnssamlingen om et budget i balance uden at tilføre yderligere driftsmidler til rammen.

 

Hvis det ikke er muligt uden tilførsel af yderligere midler, kan løsningen være at til- føre ekstra midler fra rammen på 200.000 kr., som er afsat til egnssamlingernes arbejde generelt.

 

I dette tilfælde skal disse midler modsvares af konsulentbistand til de øvrige arkiver og egnssamlinger i Jammerbugt Kommune. Der tages en drøftelse med Lokalhistorisk Samråd, om der er behov for denne hjælp, og hvad den i givet fald skal be- stå af, og om man ønsker at binde midlerne på denne måde.

 

Dræning af kommunale stadions

Der opleves markante udfordringer med våde baner på de kommunale stadions som følge af manglende dræningsmuligheder. Der er derfor afsat en pulje på 200.000 kr. årligt de kommende år til at håndtere denne udfordring og påbegynde arbejdet med at sikre de kommunale baner imod vand, således at banerne bliver brugbare i endnu større grad. I den forbindelse prioriteres Ørebro Stadion.

 

Masterplan for fjernvarme

Med virkning fra 1. januar 2019 er der bortfaldet et statstilskud til fjernvarmeværker over hele landet, hvilket har medført store prisstigninger ved flere af Jammerbugt Kommunes varmeværker. Prisstigningerne rammer kommunens borgere, virksom- heder og påvirker samtidig kommunens økonomi, da prisstigningen for de kommunale bygninger er mere end 1 mio. kr. i 2019.

 

Samtidig er varmeprisen et afgørende element i den samlede pris for at bosætte sig i Jammerbugt Kommune. En markant stigende varmepris modvirker derfor Jammerbugt Kommunes ambition om øget bosætning, hvor navnlig de mindre samfund med relativt høje varmepriser vil blive udfordrede.

 

Kommunalbestyrelsen vil derfor gennemføre en varmeplan til 450.000 kr. og til for- målet har forligspartierne afsat 150.000 kr. til sammen med alle kommunens var- meværker at gennemføre en ny varmeplan, hvor varmeværkerne forventes at bi- drage med de 300.000 kr. Varmeplanen skal påpege muligheder for at nedsætte varmepriserne i Jammerbugt Kommune. Arbejdet udføres i foråret 2020 med Jammerbugt Kommune som tovholder.

 

Faunastriber

Der er afsat 50.000 kr. i 2020 til at påbegynde etableringen af faunastriber på kom- munale arealer i Jammerbugt Kommune. Formålet med at etablere faunastriber er at tilgodese en lang række arter i agerlandet, som mangler levesteder. Faunastriber er et projekt, hvor lokale landmænd i samarbejde med grønne organisationer og kommuner etablerer levesteder i og ved marken til gavn for insekt- og dyrelivet.

 

Investering i vejingeniør

Det er aftalt, at der som en investering i budget 2020 ansættes en vejingeniør på Vejområdet, så Jammerbugt Kommune i højere grad selv kan projektere infrastruk- turprojekter såsom veje, rundkørsler og cykelstier. Det vurderes, at det vil medføre en betydelig besparelse i indkøb af eksterne rådgiver-/konsulentydelser til kommunens vejprojekter. Stillingen finansieres af anlægsprojekterne efter en fordelingsnøgle, der fastlægges senere.

 

Gang i Jammerbugt

Udarbejdelse af lokalplaner har i 2018/2019 nået en meget højt antal. Normalt ud- arbejdes der 8-10 lokalplaner årligt, men i 2019 arbejdes der med over 20 planer Dette skyldes at mange investorer har ønske om af få gennemført en planlægning, og at mange af de projekter der kommer til forvaltningen vurderes at være realistiske og med en god chance for at blive gennemført. Det er primært projekter inden for boligbyggeri i aksen Aalborg / Blokhus. Ligeledes har der været flere projekter med vindmøller, telemaster, lægehelikopter, solcelleparker og lokalplaner for centerområder mv. Det forventes at der i 2020 arbejdes med minimum 20 lokalplaner.

 

Masterplaner bymidter

Forligspartierne har afsat 200.000 kr. i hvert af de kommende år til arbejdet med bymidte-masterplaner i Fjerritslev, Brovst og Pandrup. Masterplanerne danner rygrad i udviklingen af byerne og skal sikre, at arbejdet sker i samarbejde med bor- gerne, foreninger og erhvervslivet. Ambitionen er at sikre endnu mere levende bymidter med erhverv, butikker og aktiviteter samtidig med, at der skal arbejdes på at optimere de trafikale forhold.

 

Eventpuljer hovedbyerne

For at understøtte Masterplanerne og hovedbyernes mulighed for fortsat at være centrum for større aktiviteter, afsættes der yderligere 300.000 kr. til den årlige pulje, der således er på 400.000 kr. Hovedbyerne Fjerritslev, Brovst, Aabybro og Pandrup tilgodeses derfor med 100.000 kr. hver årligt. Formålet hermed er at kunne støtte de større lokale initiativer indenfor erhverv, fritidstiltag og turisme. Tilgængelig for handicappede skal prioriteres.

 

 

Ejendomscentret og investering i de kommunale bygninger.

Strategien med at investere i kommunens bygninger fortsætter, og der er til formå- let afsat 11,6 mio.kr. i budget 2020 og årene fremover. Investeringen sker af flere årsager: For det første for at skabe gode og nutidsvarende fysiske rammer for brugerne af kommunens skoler, institutioner og arbejdspladser. For det andet for via energiinvesteringer at skabe mulighed for at nedbringe driftsomkostningerne i bygningerne ved at mindske brugen af varme og el. Endelig for det tredje for at fast- holde de meget store værdier, som kommunens bygninger repræsenterer.

Samtidig overflyttes skolernes anlægsbudget til vedligehold mv. på 2,0 mio.kr. til Ejendomscentret, idet vedligeholdelsen fremover skal varetages af Ejendomscentret. Beløbet er indeholdt i de 11,6 mio.kr.

Den foreslåede mærkningsordning for tilgængelighed indføres indenfor rammen.

 

Optimering af indkøbsaftaler

Det er Jammerbugt Kommunes ønske, at der opnås et yderligere potentiale ved brug af eksisterende indkøbsaftaler, hvor aftaleoverholdelsen blandt andet hæves fra det nuværende niveau på 40% til over 50% i 2020. Derudover forventes det også, at nye og bedre aftaler indgås gennem fælles indsats, tæt samarbejde og dialog på tværs af forvaltninger og institutioner.

 

IT, Digitalisering og Velfærdsteknologi

Grundet investeringer i den teknologiske infrastruktur har Jammerbugt Kommune idag et tidssvarende og driftssikkert fundament, der skal sikre den videre digitale og teknologiske udvikling. Sammen med en ændret organisering på IT og Digitaliseringsområdet forventes fremadrettet en mere samlet og sammenhængende ind- sats og dermed et større rationale.

Dette stadig med fokus på at understøtte borgernes og de forskellige forvaltningers behov.

 

På det administrative område åbner teknologier op for at fortsætte optimering af kvaliteten samt effektiviseringen af arbejdsprocesser blandt andet ved brug af RPA, som er softwarerobotter til automatisering af manuelle processer eller for eksempel APPs, der kan understøtte blandt andet at data registreres direkte ved kil- den, så dobbelt indtastninger undgås samt planlægning af arbejdsgange. Derud- over bør det også undersøges, hvilket potentiale, der er ved indgåelse af mellem- kommunale samarbejdsaftaler.

 

En større brug af velfærdsteknologier skal fortsat øge livskvaliteten for borgere med behov for støtte og/eller omsorg, og kan give borgeren større fleksibilitet i dagligdagen. Samtidig forventes det også, at yderlige brug af velfærdsteknologiske hjælpemidler for eksempel telemedicin vil frigøre ressourcer, der giver mulighed for andre velfærds- og borgernære indsatser.

 

 

Yderligere investering i kontrolenheden

Kontrolenheden har præsteret rigtig gode resultater i 2019, således borgerne i Jammerbugt Kommune får de ydelser de har krav på og at der ikke udbetales ydelser uberettiget. Parterne er enige om at styrke kontrolenheden i 2020 med ansættelse af en ekstra medarbejder.

 

Med budget 2018 blev der besluttet en investeringscase, der indebar, at kontrolenheden i Jammerbugt Kommune kunne ansætte en ekstra medarbejder i forvent- ning om, at der blev opnået en reduktion på offentlige ydelser på 1 mio. kr. årligt – en årlig nettobesparelse på ½ mio. kr. Med en struktureret og målrettet indsats estimeres den ekstra reduktion i offentlige ydelser at kunne indfries i 2019. Derfor investeres der i budget 2020 i yderligere en kontrolmedarbejder forankret i Sund- hed Arbejdsmarked med en forventning om at kunne realisere yderligere netto ½ mio. kr. årligt. Indsatsen er i overensstemmelse med de seneste års udmeldinger fra Beskæftigelsesministeriet.

 

Politiske fokuspunkter – budgetbemærkninger til anlægsbudgettet

 

Fremrykning af massiv investering i Jetsmark området – ny skole Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der skal opføres en ny skole i Jetsmark-området. Den nye skole skal stå klar til ibrugtagning for elever allerede fra 1. august 2023. Dermed fremrykkes investeringen i skolen, idet Kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at den nye skole bygges i én etape.

 

Det er afgørende, at den nye skole bliver byens varemærke og samlingspunkt for områdets borgere. Dermed bliver den nye skole en bærende kulturinstitution i om- rådet, der skal være med til at sikre en endnu højere grad af sammenhængskraft mellem de omkringliggende byer. For at sikre dette, har Kommunalbestyrelsen alle- rede inddraget en bred kreds af områdets borgere, det lokale foreningsliv og skolens elever og medarbejdere i processen med tilblivelsen af den nye skole.

 

Samlet investeres der i perioden fra 2020 til 2023 149,4 mio. kr. i den nye skole, og det første spadestik til den nye skole forventes taget i april måned 2021.

 

Ejendomscentret og investering i de kommunale bygninger.

Strategien med at investere i kommunens bygninger fortsætter, og der er til formålet afsat 11,6 mio.kr. i budget 2020. Investeringen sker af flere årsager: For det første for at skabe gode og nutidsvarende fysiske rammer for brugerne af kommunens skoler, institutioner og arbejdspladser. For det andet skal energiinvesteringer nedbringe driftsomkostningerne i bygningerne ved at mindske brugen af varme og el. Endelig for det tredje for at fastholde de meget store værdier, som kommunens bygninger repræsenterer.

 

Samtidig overflyttes der fra skolernes anlægsbudget et beløb på 2,0 mio. kr. til Ejendomscentret således, at både vedligeholdelse og arbejdsmiljøforbedringer fremover varetages af Ejendomscentret.

 

 

Den foreslåede mærkningsordning (God Adgang) for tilgængelighed indføres inden for rammen.

 

Plan for de kommunale administrationsbygninger

Forligspartierne ønsker fremlagt en plan for indretningen af de 4 kommunale administrationsbygninger. Planen skal give bedre forhold både for borgere og medarbejdere. Planen skal forelægges Økonomiudvalget i 2. kvartal 2020.

 

Udvidelse af parkering ved Aabybro Rådhus

Forligsparterne er enige om, at P-pladsen ved Rådhuset i Aabybro er for trang, og at den derfor skal udvides med 28 pladser vest for den nuværende parkerings- plads. Efter udvidelsen vil der være 55 parkeringspladser til bl.a. at betjene borgere, der har et ærinde ved borgerservice. Rådhuset i Aabybro bruges generelt meget til mødeaktiviteter på tværs af de 4 Rådhuse, hvorfor de ekstra pladser også skal betjene de mange brugere af Rådhusets mødefaciliteter.

 

Midler til denne udvidelse skal findes inden for ejendomscenterets nuværende ramme og vil beløbe sig til 320.000. Vej og Park skal løse opgave for den oplyste beløbsramme.

 

Brovst Masterplan

I 2019 har realiseringen af Masterplan for Brovst virkelig taget fart med flere åb- ningstræk som bl.a. åbningen af byværkstedet, byvandringer og afholdelse af flere møder med lokale borgere og virksomheder i foråret. Arbejdet vil pågå ind i 2020 og 2021 og er en markant satsning indeholdende mange forskellige tiltag som både nyanlæg, stier, omdannelse af og forskønnelse af handelsbyen og tilførsel af både flere almene boliger og byggegrunde, der samlet set udgør en investering på ca. 12 mio.kr.

 

I efteråret 2019 og i 2020 følger yderligere de næste træk, der forventes at inde- holde en åbning af Jernbanegade med bl.a. ekstra parkering, nyt byrumsinventar mv. til gavn for erhvervslivet.

 

Samtidig har der været efterspurgt yderligere stiforbindelser samt motionsstier i og omkring byen samt kobling til ny cykelsti Brovst – Tranum, hvilket der vil blive arbejdet med de kommende år.

 

Fjerritslev Masterplan

I efteråret 2019 er det konkrete arbejde med Fjerritslev begyndt, og dette arbejde vil strække sig over de kommende år med udgangspunkt i den akse i byen, der skabes af handelslivet (øst-vest-forbindelsen) samt af de offentlige funktioner (nord-syd-forbindelsen). Når dertil knyttes de mange tiltag som eksempelvis ny aktivitetsrute mellem dyrskueplads og golfbane og fornyelsen af området ved Torvet og Nørregade, så er der tale om en markant omdannelse af hele Fjerritslev by.

 

 

I 2020 og ind i 2021 vil der blive igangsat yderligere etaper – herunder arbejdet med at skabe mere sikre trafikløsninger ved Sandagervej og Brøndumvej, ligesom en udvidelse af hallen skal indarbejdes i byens daglige liv.

 

Områdefornyelsen har et samlet budget på ca. 12 mio.kr.

 

Aabybro Centret

Efterspørgslen efter nye boliger og erhvervsmuligheder i Aabybro fortsætter med uformindsket styrke. Arbejdet med at virkeliggøre de ideer der er fastsat i Midtbyplanen for Aabybro og i tilhørende lokalplaner for Aabybrocentret mv. er nu konkretiseret i de første faser og i fuld gang.

 

Ved Posttorvet opføres 15 almene og 15 private boliger, etablering af en dagligvarebutik ved Aaby Sdr. Gade og yderligere etablering af 4 nye bygninger i området.

 

I forbindelse med etablering af dagligvarebutikken har det været nødvendigt for Jammerbugt Kommune bl.a. at erhverve vejarealer samt arealer til cykelsti og oversigtsarealer for at sikre, at der også fremover kan ske en trafiksikker og smidig trafikafvikling.

 

Endelig har Jammerbugt Kommune investeret markant i bymidten med delfinansiering af almene boliger i forbindelse med etablering af de 4 nye bygninger (4-7 etager med ca. 175 boliger) i Aabybro Centret. Konkret er der blevet godkendt et skema A med tilsagn om støtte på ca. 11,8 mio. kr. til opførelse af de mange nye boliger.

 

Aabybro Centrets renovering og fornyelse sættes i gang med etablering af en ny dagligvarebutik og fra begyndelsen af 2020 opstartes selve centerprojektet.

 

Aabybro infrastruktur

Som følge af den store tilflytning til Aabybro medfølger der også et pres på Aabybros infrastruktur – både biltrafikken, lastbil- og bustrafikken er i vækst, ligesom der er flere cyklister på vejene. Det er derfor vigtigt at sikre, at der samtidig med udviklingen i byens størrelse sker en udbygning af Aabybros infrastruktur, så den øgede trafik kan afvikles på en sikker og smidig måde. Samtidig skal der sikres gode og sikre forhold for cyklister – herunder naturligvis sikre skoleveje.

Forligspartierne afsætter derfor 7 mio. kr. i 2020 til realiseringen af infrastruktur i Aabybro. Den afsatte ramme skal prioriteres og konkretiseres i foråret 2020. Mindre anlæg udføres af kommunens vej- og parkafdeling.

 

Investering i kommunale cykelstiprojekter – strækningerne Kollerup Strand- vej, Brovst – Tranum samt Tranum – Vestkystsporet

Forligspartierne afsætter i 2020 og 2021 samlet set 24,1 mio. kr. til at realisere tre store cykelstiprojekter. Cykelstierne er længe ønskede projekter og skal bidrage til at skabe sikre cykelruter i områderne for både skoleelever, lokale, gæster og cykelmotionister. Samtidig bidrager cykelstierne til ambitionen om at blive Danmarks bedste fritidskommune og at blive en turistmagnet indenfor cykelturisme og som et aktiv for den aktive turist. Til projekterne er der modtaget statslig medfinansiering på 9,7 mio. kr., og det kommunale budget bidrager med 14,4 mio. kr. Alle tre projekter forventes påbegyndt i 2020.

 

Cykelstiplan for Jammerbugt Kommune

Forligsparterne er enige om, at der også i fremtiden bør prioriteres anlægsmidler til cykelstier i Jammerbugt Kommune. Derfor er parterne enige om, at den tidligere udarbejdede Cykelstiplan skal opdateres, så det synliggøres, hvilke cykelstier, der mangler at blive etableret i forhold til tidligere års beslutninger, og hvilke cykelstier der bør etableres i fremtiden.

 

Forligsparterne ønsker, at cykelstier skal prioriteres med baggrund i Jammerbugt Kommunes profil på sundhed, og at flere og flere borgere cykler både i hverdagen og i fritiden.

 

Parterne er enige om, at cykelstier skal etableres for at skabe trafiksikre skoleveje, for at sikre tilgængelighed for borgerne i almindelighed og for at forbedre mulighederne for at Jammerbugt Kommune kan udvikle sig yderligere inden for cykelturisme.

 

Pulje til bredbånd samt mobil- og datanetværk

Forligspartierne afsætter 500.000 kr. til at forsætte strategien med at skabe bedre mobil- og datadækning i Jammerbugt Kommune. Konkret er der 4 projekter undervejs, og flere kan komme til i 2020 og de kommende år, som det også vi fremgå af kommunens kommende planstrategi.

 

Skovrejsningspulje og grundvandsbeskyttelse

Der afsættes en pulje på 639.000 kr. i 2020 til at finansiere skovrejsningsprojekter og 1,5 mio.kr. i 2021 og 1,0 mio.kr. i hhv. 2022 og 2023. Projekterne udføres ofte i samarbejde med bl.a. de lokale vandværker, der derigennem får sikret fremtidig adgang til rent vand. Der er pt. sat gang i 2 store projekter:

 

I Brovst er der indgået aftale om skovrejsning på et areal på ca. 52 hektar med henblik på øget grundvandsbeskyttelse i området. Projektet vil medføre en samlet udgift på 10 mio. kr. og er et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Vandforsyningen Brovst og Jammerbugt Kommune, der ligeledes deles om udgifterne. Den kommunale udgift på 1 mio. kr. svarer til 10% af arealerhvervelsen.

 

I Aabybro/Biersted er der indgået aftale om skovrejsning på et areal på ca. 150 hektar med henblik på at øge grundvandsbeskyttelsen i området. Projektet vil med- føre en samlet udgift på ca. 37,8 mio. kr. der finansieres af Naturstyrelsen, Aabybro Vand og Jammerbugt Kommune. Den kommunale udgift er 3 mio. kr. svarende til 10% af arealerhvervelsesudgiften.

 

 

Landdistriktsanlægspulje

Ansøgning til Kunstgræsbane i Brovst samt ansøgning fra Skovsgaard Boldklub vedr. tilbygning/ombygning overføres til landdistriktsanlægspuljen under KFL-udvalget.

 

Investering i kommunale veje

Der afsættes 9 mio.kr til løbende drift og renovering af de kommunale veje. Kommunens veje repræsenterer store værdier, og for at vedligeholde værdien skal vejene løbende holdes opdaterede.

 

Dertil er der afsat en pulje på 6,6 mio.kr. til fortove, havneanlæg, turismerelaterede projekter mv. Puljen giver også mulighed for at gennemføre trafiksikkerhedsprojekter overalt i kommunen.

 

Udvikling af bolig- og erhvervsområder

Opfølgning på budget 2019 og udvikling af nye og attraktive bolig- og erhvervsområder:

 

I fortsættelse af aftalen i budgetforliget for 2019 har der været arbejdet med et nyt, mindre erhvervsområde i Nørhalne. Dette arbejde fortsættes i 2020, og der afsæt- tes 150.000 kr. i anlægsbudgettet, således detailplanlægningen i givet fald kan op- startes i 2020.

 

For bl.a. at understøtte den fortsatte udvikling i de mindre bysamfund, hvor der ikke via de nye muligheder for udstykninger af byggegrunde i umiddelbar tilknytning til bysamfundene, vil vi være positive ifht. igangsætning af lokalplanlægning af mindre områder til udstykninger. Betingelsen for igangsætning af planlægning er dels, at der ikke allerede findes muligheder – hverken private eller kommunale – og at der er rimelig sikkerhed for at der er efterspørgsel i de konkrete tilfælde.

 

Yderligere igangsættes undersøgelser for at se på muligheden for at lave bygge- grunde og boliggrunde i området mellem Aabybro og Birkelse/Ryå.

 

I forbindelse med færdiggørelsen af den nye skole i Pandrup/Jetsmark kan der sandsynligvis forventes yderligere efterspørgsel efter byggegrunde i området, og vi vil være positive overfor at kunne imødekomme denne forventede yderligere efter- spørgsel.

 

Der har ligeledes været arbejdet med at undersøge mulighederne for at boligforeninger kan oprette et antal almennyttige boliger i de mindre bysamfund. Der igangsættes en samlet undersøgelse af mulighederne, og efterfølgende tages en samlet drøftelse og prioritering af mulighederne. Der arbejdes umiddelbart videre med planerne for almennyttige boliger i Skovsgaard.

 

 

Hovedtallene for budget 2020

Indtægter på i alt 2.501,9 mio. kr.

Indkomstskatten er uændret 25,7 procent og grundskylden tilsvarende uændret 32,85 promille

Uændret kirkeskatteprocent på 1,20 procent Nettodriftsudgifter på 2.435,4 mio. kr.

Overskud på skattefinansieret drift på 62,7 mio. kr. Skattefinansieret anlægsbudget 83,0 mio. kr.

Nettoafdrag på gæld – 22,9 mio. kr.

Der er budgetteret med et kasseforbrug på 42,2 mio. kr.

Den gennemsnitlige likviditet over 12 mdr. forventes ved udgangen af 2020 at være ca.170 mio. kr.

 

Parterne er enige om, at udmøntning af budgettet sker i fællesskab – dog således at et flertal på 20 medlemmer har mulighed for at gennemføre og udmønte budgettet.

 

Materialet afspejler budgetaftalen, men budgettet er ikke endeligt godkendt endnu, idet kommunalbestyrelsen andenbehandler budgettet 31. oktober.

Kilde: Jammerbugt Kommune

Next Post

Sådan skaber du et sundt arbejdsmiljø - 3 vigtige faktorer

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.