• Indsend nyhed
mandag 3. august 2026
Jammerbugt Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
Per Allerupaf Per Allerup
30. april 2022
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Brovst Skole i finalen i Nordisk Matematikkonkurrence

Brovst Skole i finalen i Nordisk Matematikkonkurrence

Torsdag formiddag var ikke som alle andre på Brovst Skole. Det var nemlig dagen, hvor for 8. årgang deltog i den nationale finale i Nordisk Matematikkonkurrence. Og spændingen er ikke udløst endnu – først mandag i uge 18 får eleverne at vide, om de har vundet. 

Vejen til finalen startede allerede i november sidste år, hvor 8. årgang på Brovst Skole var gennem første kvalificeringsrunde, anden kvalifikationsrunde var februar, og her samarbejdede de om at løse otte opgaver på 90 min. 

Efter vinterferien fik eleverne så den glædelige nyhed, at de var blandt de otte bedste 8. klasser tilbage i Danmark, og det betød, at de var klar til den national finale torsdag 28. april. 

Inden finalen skulle de løse flere opgaver; en fordybelsesopgave om tetraeder, hvor de skulle finde sammenhænge i forskellige figurer, og de skulle skrive en rapport derom. Herefter arbejde de videre med at konstruere fraktaler og lavede en udstilling med det.

Finaledagen
Til finalen måtte klassen kun stille med fire repræsentanter – to piger og to drenge skulle deltage. Flere fra årgangen var interesserede i at deltage, og derfor blev der trukket lod for at finde de fire deltagere: Anne Sofie, Emma, Harry og Mickey.

Ud over rapporten om tetraeder og udstillingen, som hele 8. årgang havde deltager i at løse, skulle de fire elever lave en videopræsentation på otte min. inden finalen, den skulle vise deres arbejde hidtil. Alle tre dele skulle sendes til bedømmelse ugen inden finaledagen.

Finaledagen foregik online på computer på Brovst Skole mellem kl. 10.00 og 12.00. Forud for dagen havde Anne Sofie, Emma, Harry og Mickey modtaget en pakke med posten med materialer, der skulle bruges under opgaveløsningen. I alt skulle de løse otte opgaver, som løbende blev præsenteret for de fire deltagere. Disse skulle løses på tid, hvorefter svaret blev sendt videre på mail.

Nu venter de fire elever, deres klassekammerater og lærere spændt på dommernes votering. Først fire dage senere, mandag, bliver spændingen udløst, når de får at vide, hvem af de otte hold i finalen, der vinder. 

Vinderen går videre til den Nordiske finale, hvor de skal møde vinderne fra de øvrige nordiske lande 30. maj i år i København. Når de til finalen skal de oversætte deres fordybelsesopgave og præsentation til engelsk.

Kilde: Jammerbugt Kommune

Next Post
Danskernes forbrug koster på den globale klimakonto, men dansk eksport sparer verden for store mængder CO2

Danskernes forbrug koster på den globale klimakonto, men dansk eksport sparer verden for store mængder CO2

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.