De 3 bøger med ”Historier fra Brønderslev” er blevet til med bl.a. det formål at bevare historien for vore efterkommere.
Bøgerne er nu klar til udlevering fra den 18.08.2021 kl. 14,00
Det er vigtigt at bevare historien for vore efterkommere, derfor blev disse tre bøger skrevet, udtaler Jens Otto Madsen.
Når et Trykkeri trykker en bog, skal 2 eksemplarer sendes til Det Kongelige Bibliotek, hvor de bliver opbevaret for eftertiden udtaler Jens Otto Madsen.
Alle 350 sæt med de 3 nye bøger”Historier fra Brønderslev” er solgt på forhånd. Oplaget de 350 sæt a 3 bøger er solgt til private over det ganske land. Også danskere i USA og Tyrkiet har bestilt bøgerne.
Udgiveren Jens Otto Madsen er særdeles tilfreds.
De tre bøger, som er flotte med billeder på for og bagside, er udført med hardcore omslag og i bogformen stor roman og med stor læsbar tekst. Desuden har bøgerne kunnet udgives, uden nogen form for støtte, i modsætning til de to andre nyligt udgivner bøger i Brønderslev, der for nogle måneder siden også er udgivet, også i forbindelse med Brønderslevs 100års Købstadsjubilæum.
Prisen for dette bogsæt er kun kr. 250 pr. sæt. Bøgerne er unikke i den forstand, at jeg har fået overtalt en hel række Brønderslev borgere, kendte som ukendte, til at skrive deres helt egen historie, om deres liv og tilknytning til Brønderslev, og det er det, der gør bøgerne spændende, sammen med alle de gamle historier der også fortælles. Ikke mindre end 140 historier små som store er der i de 3 bøger siger Jens Otto Madsen.
Jens Otto Madsen siger videre:
Jeg skylder en stor tak til alle som har bidraget til bøgerne. En stor tak til Ove S. Johansen, Taastrup – en Gammel Brønderslev dreng opr. uddannet som maskinarbejder på Cementstøberiernes Redskabsforsyning, som satte det hele i gang ved at skrive om Brønderslev personer, gamle virksomheder og forretninger på FB. Jeg kontaktede ham og fik lov til at bruge al hans materiale til bøgerne.
Ligeledes en stor tak til Tonny Bistrup, også Brønderslev dreng og opr. uddannet som maskinarbejder og endte som topdirektør på Peder Nielsen beslagfabrik og stadig boende i byen. Han har foruden at være ophavsmand og forfatter til en del historier, også været en stor hjælp ved redigering og korrekturlæsning.
Bøgerne er fremstillet af vi tre nævnte personer, vi er ikke professionelle og derfor må læserne bære over med os, hvis man finder evt. fejl i stavning eller i fortællingerne. Vores arbejde med historierne har vi gjort, fordi vi har fundet det interessant, fortsætter Jens Otto Madsen.
Min indgang til projektet startede for en del år siden med, at jeg fik skrevet og trykt min egen levnedsbeskrivelse til min børn og børnebørn, samt mine søskende.
Herefter lavede jeg min egen hjemmeside og begyndte at samle historier fra min føde- og barndomsby Vrensted. Det tog 5 til 6 år. En privat hjemmeside forsvinder når jeg falder væk – uden tvivl. Derfor gik jeg længe med tanker om at få alle mine historier udgivet i bogform.
Det viste sig, at jeg havde samlet historier og billeder til 8 bind a 600 sider.
På samme måde som med de nye Brønderslev Bøger, fik jeg historierne solgt på forhånd, det blev kun til 138 sæt a 8 bind, men mere end 1100 bøger i alt, som blev solgt og til en pris som kun dækkede alle udgifter, samt at jeg kunne give en støtte på kr. 5.000 til køb af Ane Maries Hus i Vrensted, (Danmarks første Alderdomshjem for enlige kvinder), som er bevaringsværdigt og som skal bruges som et mindre kulturhus med en nyanlagt gammel have til gavn for sammenhold m.m. i Vrensted.
Ja, sådan blev de 3 bøger ”Historier fra Brønderslev” til.
Fra den 18.08.2021 begynder udleveringen af bøgerne.
Det sker fra lokalerne på Torvet ved Torvegade/Algade hvor der tidligere har været farvehandel og tæppeforretning.
Der bliver udlevering fra onsdag den 18.08, og den 19.08 og 20.08 fra kl. 14,00 til kl. 17,00, desuden lørdag den 21.08.2021 fra kl. 10,00 til kl. 12,00.
Ejeren har velvilligt stillet lokalerne til rådighed.