I Blokhus er der lagt op til en fantastisk spændende påske med et program spækket med aktiviteter for hele familien.
Blokhus har igennem en årrække haft tradition for at arrangere en masse spændende oplevelser for alle de gæster, som vælger at bruge fridagene i badebyen ved havet.
Nogle af højdepunkterne i Påskeprogrammet for 2019 er blandt andet at Blokhus Hvalen vender tilbage til byen den 13. april.
Hvalen er udstillet på byens torv og vil være bemandet hele Påsken fra kl. 11-14, hvor de lokale hvalguider byder indenfor i hvalens mave.
Tirsdag den 16. april kan du være med til at Pynte Påskekager med Sara Græsborg, som er kendt fra ”Den Store Bagedyst”. Sara deler ud af gode bagetips og pynter påskekagerne sammen med børnene. Efterfølgende er der “Den Store Påske Kagedyst”, hvor alle kan medbringe sin egen kage og dyste omkring hvem, der kan bage den smukkeste og mest velsmagende påskekage?
Onsdag den 17. april er der lagt op til en god oplevelse for de bilinteresserede. Her vil Blokhus Torv fyldes med både klassiske- og veteranbiler, når der inviteres til biltræf. Du kan komme og udstille din egen bil eller blot komme og se de mange flotte, gamle biler.
Skærtorsdag den 18 . april er der åbning af Skulpturparken Blokhus, hvor du kan opleve når nogle af verdens førende sandskulptører påbegynder arbejdet med at udforme de enorme skulpturer under temaet “Vilde Vikinger”.
Du kan følge det spændende skulptørarbejde frem til den 28. april, hvor der vil være officiel åbningsindvielse med spændende program blandt andet med showkampe leveret af nordens mest anerkendte VILDE VIKINGER. Gruppen hedder VIKINGEHIRD og består af 9 kæmper og deres koner og børn.
Det er også Skærtorsdag den 18. april at Fårup Sommerland skyder sæsonen igang med stort MC træf, hvor alle der ankommer til parken på motorcykel får gratis adgang.
Samme dag kan du opleve koncert i forlystelsesparken med de 3 X-factor finalister og prøve de nye forlystelser Motorbøllen og Nøddesvinget.
Skærtorsdag den 18. april er også dagen hvor der – traditionen tro – afholdes stort Påskemarkedmed udstilling af friske, lokale råvarer. Kom og mød de mange lokale producenter på Blokhus Torv kl. 11-16, hvor du også samtidig kan se spændende kunstværker udstillet.
Langfredag den 19. april får Blokhus besøg af kendisparret Lise og Michael, som vandt Nybyggerne i 2016. De kommer og laver to spændende og kreative workshops på Blokhus Torv, hvor børnene får lov til at bruge både hjerne og hænder på samme tid.
Påskelørdag den 20. april gæster Futte Blokhus Torv. Hen er kendt for sin YouTube kanal og fortæller om hans rejse fra at være en ukendt vlogger til at vinde Guldtuben ”Årets Vlogger 2018”. Han vil fortælle om, hvad der har fungeret for ham og give tips til, hvordan du laver en populær YouTube video. Efter foredraget, vil der være en konkurrence om hvem der kan lave den bedste YouTube video ud fra de tips han har givet, og Futte vil til sidst kåre vinderen.
2. påskedag den 22. april inviteres der til fælles løbeevent Forest 2 the Bay i Gateway Blokhus, hvor du kan deltage på alt lige fra kort børnemarathon på 420 m til minimarathon 5 km, kvartmarathon 10 km eller halvmarathon på 21 km.
Også de populære naturformidlingsture med Bad Ass Biology er en del af Påskeprogrammet. Her inviteres du med på Ravjagt med UV lygter (15., 18. og 19., april), , Krible Krable tur i Blokhus Klitplantage (14. og 18. april), Klitternes Hemmelighed på Blokhus Strand (15. og 19. april) og Fiskefis for børn, hvor du skal lære at dissekere en fisk og se hvad der er indeni.
Derudover kan du glæde dig til en Påskeferie der er fyldt med guidede ture, kræmmermarkeder, kreativ leg, skattejagt, anderæs, hønsebingo, badeland og meget, meget mere.
Flere oplevelser for familien tæt på Blokhus
Skal du og familien på en oplevelsestur rundt i Jammerbugten og Nordjylland, så er der masser af gode oplevelser for familien i kort køreafstand.
Besøg f.eks. Nordsøen Oceanarium i Hirtshals, som har et spændende Påske-tema omkringHajernes sanser. Også hos Hjortdal Dyrefarm i Slettestrand kan du nyde en dag i naturen og opleve de spændende dyr på farmen. Måske kan du hilse på de nye, små påskekyllinger. Inviter familien på en guidet mountainbiketur og oplev den enestående natur og udsigterne i Svinkløv sammen med de professionelle guider fra Feriecenter Slettestrand eller se når kystfiskerne lander de store, blå kuttere med dagens fangst på stranden i Thorupstrand.
Kilde: Visit Jammerbugten