Babysalmesang mandag 12. august i Jetsmark Kirke
Dette tilbud fra folkekirken er gratis og gives til babyer mellem 2 og ca. 10 måneder, med en forælder. Mandag d. 12. august 2019, Kl. 10:15 til kl. 11:45
Hvorfor Babysalmesang?
Formålet med salmesang for babyer er at stimulere barnets glæde ved musik og rytmik, samt at give børn og forældre en mulighed for at få gode og varme oplevelser af kirkerummet og salmerne. Vi bruger mange sanser; vi lytter til musik, ser på farvestrålende ting og bruger hele kroppen til dans og leg. Gennem disse aktiviteter er det muligt at styrke barnets sansemotoriske udvikling, og selvfølgelig: glæden ved musik.
Indholdet af babysalmesang, vil hovedsageligt være salmer, men der vil også være anden musik at lytte til.
”Salmer er poesi, der kan synges ind i barnets øre og sind allerede fra barnet er få måneder gammelt. Gennem sangen smelter den kristne grundfortælling sammen med det musikalske udtryk.”
(Citat fra Helene Dam og professor i musikpædagogik Inge Marstal, som har udvalgt over 100 salmer til børnesalmebogen ”Min første salmebog”.)
Det bliver afholdt om MANDAGEN, kl. 10.15-11.45, først med sang i kirken og herefter kaffe/te, brød og snak i graverhuset, som ligger lige ved siden af Jetsmark Kirke og i Saltum Sognegård, når det er i Saltum.
Babysalmesangen ledes af Karen M.V. Olesen, der er sognenes kirke- og kulturmedarbejder.
Det er en god idé at tilmelde sig så hurtigt som muligt på grund af begrænset plads på holdene.
Hvor melder jeg mig til?
Du kan tilmelde dig HER
Eller hos kirke- og kulturmedarbejder Karen M.V. Olesen på telefon/sms: 61 22 29 54 eller mail: kmvo@km.dk
Kilde: Jetsmark Kirke