• Indsend nyhed
mandag 3. august 2026
Jammerbugt Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
Per Allerupaf Per Allerup
31. december 2021
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Australsk comedy-stjerne til Aalborg for første gang

Australsk comedy-stjerne til Aalborg for første gang

Den prisvindende australske komiker Hannah Gadsby, med flere succes-shows på Netflix, drager på en Europæisk turné, som for første gang fører hende forbi Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) 10. februar 2022. Her går hun på scenen med sit nye show Body of Work.

I 2018 ændrede alt sig for den australske komiker Hannah Gadsby, der nærmest over natten blev en comedy-sensation med sin enestående Netflix-special Nanette, som indbragte hende en Emmy og Peabody-pris. Hannah Gadsby har tidligere turneret verden rundt, men det bliver førte gang, hun besøger Danmark og Aalborg, når hun gæster Europahallen i AKKC torsdag 10. februar kl. 19.30.

Showet Nanette var egentlig ment som Gadsbys afskedssalut til comedy, men hendes komplekse livsbetragtninger samt eksperimentelle og utraditionelle tilgang til comedy som genre, vakte genklang og stor begejstring hos publikum såvel som kritikerne – mulighederne bankede på, og Hannah Gadsby besluttede sig for at være tro mod det, hun elsker. Stand-up-comedy.

Nyt liveshow på turné
Året efter var den nu prisvindende komiker klar med sit kritikerroste show Douglas, som hun rejste verden rundt med, indtil hun, som resten af verden, måtte gå i Covid-19 dvale. Med dvalen kom tankerne. Tankerne blev omsat til et show. Et helt nyt liveshow – et nyt Body of Work. Det er dermed blevet titlen på det nye show, hun rejser på turné med.

Selvom det store internationale gennembrud har været 10 år undervejs, har succesen i Hannah Gadsbys australske hjemland dog altid været til at få øje på. Ved siden af komikken har man nemlig også kunne opleve hende i tv-serien Please like me. Gadsby er derudover uddannet kunsthistoriker, og er kendt for sine hylende morsomme videoer, hvor hun giver sit take på nogle af historiens største malerier.

Hannah Gadsbys nye show Body of Work har premiere i Australien allerede denne sommer, og herefter peger hun fødderne i retningen af resten af verden i starten af 2022, herunder Danmark, hvor publikum får fornøjelsen af at opleve stjernekomikeren i de to danske byer København og Aalborg under hendes første danske besøg nogensinde.

Billetter til Hannah Gadsby – Body of Work i Europahallen torsdag 10. februar 2022 kl. 19.30 sælges fra fredag 4. juni kl. 10, og kan købes i AKKC’s billetkontor, på tlf. 99 35 55 66, på akkc.dk og ticketmaster.dk. Billetprisen er A: 450 kr., B: 400 kr.

Next Post

Stigende rejseaktivitet i Aalborg Lufthavn

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.