• Indsend nyhed
søndag 2. august 2026
Jammerbugt Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
Per Allerupaf Per Allerup
31. december 2021
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

ABBA CZ åbner koncertsæsonen i Blokhus i dag

Det sker: I dag torsdag d. 4. juli 2019
Opvarmning: Picasso Da-Noize Collab kl. 19.00
Koncertstart: Abba Cz kl. 20.30

Scenen er klar, dugene er strøget, torvet er fejet og øllene er kolde. Alt er klar til året første koncert på Torvet og der er lagt op til et brag af en fest, når ABBA CZ er de første der træder op på scenen til dette års ”Musik på Torvet”.

Der er lagt op til fest allerede fra den første koncert, når ABBA CZ indtager Blokhus. Efter 35 år har ABBAs popularitet nået nye højder. ABBA Revival CZ er kendt og elsket for deres flotte show og de velspillede live-udgaver af ABBAs uforglemmelige klassikere og ikke mindst deres uimodståelige opfordring til fest, dans og fællessang. Det tjekkiske Revival- band har turneret i Danmark og Europa samt medvirket i flere radio og tv-show. De er hjemmehørende i Prag, og leverer et show i absolut topklasse. De elsker også de svenske forbilleder og spiller hele perlerækken af de uforglemmelige ABBA klassikere. Med de 4 velkendte frontfigurer og et velspillende backingorkester i originale 70’er kostumer og koreografi kommer ABBA Revivalmusik og show forførende tæt på den ægte vare på torsdag.

”Vi glæder os til at skyde sæsonen i gang med ingen ringere end ABBA CZ og håber at se en masse glade mennesker, som altid” udtaler koncertansvarlig Karl Korfits.

Traditionens tro vil der være lidt let at spise inden koncerten og kolde fadøl til de tørstige, men som noget nyt i år, er torvet blevet udvidet med en ekstra bar. Man skal derfor ikke stå i kø længe, inden man står klar til at synge med på de velkendte sange med en kold øl i hånden.

Inden ABBA CZ træder på scenen, vil det lokale band med twist af Filippinen varme op og sørge for god stemning inden hovednavnet kommer på. Det er nemlig Picasso Da-Noize Collab der er opvarmningsbandet denne torsdag. Picasso Da-Noize Collab er en konstellation af lokale nordjyderne og filippinske kvinder, som deler samme musiksmag og udstråling. De træder på scene kl. 19.00 med sange som stort set alle kan synge med på. De synger nogle af de største hits gennem tiderne, blandt andet ”Purple Rain”, ”Simply the Best” og ”Står på en alpetop” osv. Der er lagt op til en rigtig god aften med lækker musik og kolde drikkevarer.

Så kom forbi blokhus Torv nu på torsdag og få kridtet skoene.

Foruden de store torsdagskoncerter, kommer der også liv og lyd på scenen på Torvet i Blokhus hver søndag i højsæsonen.

Søndag den 7. juli gæster den, i Danmark, verdenskendte speciallæge i ortopædkirurgi Søren Kaalund Torvet. Han har nemlig lagt den knivskarpe skalpel fra sig for en stund, og har nu rystet en spritny EP med fire iørefaldende numre ud af ærmet.

Kom og hør hans nye og gamle sange næste søndag.

Kilde: Erhvervsforeningen Destination Blokhus

Next Post

Kør-selv-sommerferie? Sådan kommer hele familien sikkert frem

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.