Har du rettelser til årsopgørelsen 2018? Så kan du kan roligt læne dig tilbage i stolen, for der er først deadline for rettelser i TastSelv den 1. maj.
Årsopgørelsen
Årsopgørelsen er en oversigt over din skat for sidste år. Den kigger bagud og viser, hvad du har haft af indkomst og fradrag og betalt i skat.
Årsopgørelsen kommer hvert år i marts, hvor du kan se, om du skal have penge tilbage eller har betalt for lidt i skat sidste år. Hvis du skal have penge tilbage, sætter vi dem i de fleste tilfælde automatisk ind på din konto.
Fra den 11. marts 2019 kan du se og rette årsopgørelsen 2018 i TastSelv. Fristen for at rette årsopgørelsen 2018 er den 1. maj 2019.
Hvis du vil se din forventede indkomst, fradrag og skat for dette år, finder du det på din forskudopgørelse.
Årsopgørelsen 2018 – hvornår sker hvad?
Hovedkort, bikort og frikort
Alle danskere må hvert år tjene et bestemt beløb uden at skulle betale skat.
Tjener du under det beløb, skal du have et frikort. Tjener du over det beløb, skal du i stedet have et hovedkort og et bikort.
Frikort, hovedkort og bikort kaldes samlet skattekort.
Frikort
Dit frikort bruges, hvis din forventede indkomst på et år er under det beløb, du må tjene uden at betale skat. Det er typisk, når du er ung og får dit første job eller får SU som hjemmeboende og ikke arbejder ved siden af.
Du skal altså først begynde at betale skat, når din samlede løn på et år overstiger det beløb. Hvis du får løn, skal du dog betale 8 % i am-bidrag af hele din løn – også selv om du har frikort.
Dit frikort kan bruges af flere udbetalere. Når det er brugt, trækker udbetalerne skat med den trækprocent, der står på din forskudsopgørelse. Den får de automatisk fra os.
Når året er gået, får du normalt et nyt frikort. Du bør dog selv tjekke på din forskudsopgørelse, at frikortet er oprettet.
Tjener du mere end dit frikortsbeløb, får du i stedet for et frikort et hovedkort og et bikort.
Du skal selv fortælle dine udbetalere, om de skal bruge dit hovedkort eller bikort.
Hovedkort
Dit hovedkort bruges der, hvor du tjener mest (fx arbejde eller SU). Du bør kun bruge dit hovedkort ét sted.
På hovedkortet står både din trækprocent og det fradrag, du ikke skal betale skat af. Når en udbetaler bruger dit hovedkort, trækker udbetaleren kun skat af det beløb, som er større end dit fradrag.
Hvis flere udbetaler brugere dit hovedkort, kan du derfor komme til at betale for lidt i skat.
Bikort
Dit bikort bruges kun, hvis du har flere udbetalere (fx en arbejdsgiver og SU). Du kan bruge bikortet flere steder.
På bikortet står kun, hvor mange procent du bliver trukket i skat. Når en udbetaler bruger dit bikort, trækker udbetaleren fuld skat af udbetalingen.
Ved du, hvorfor du har fået en restskat?
Måske er det fordi, du har brugt dit hovedkort flere steder.
Hovedkortet skal du kun bruge der, hvor du tjener mest.
Bikortet skal du bruge, hvis du har indtægt fra flere steder, fx SU og job. Husk at fortælle det til arbejdsgiveren, hvis du skal bruge bikortet.
Dit frikort skal du bruge, hvis du forventer, at du i løbet af et år tjener under det beløb, du må tjene uden at betale skat.
Det kan du tjene, uden at betale skat
Det er forskelligt fra person til person, hvad man kan tjene uden at betale skat. Det afhænger af dine fradrag, som igen afhænger af en række personlige forhold.
Øverst på din forskudsopgørelse kan du se, hvad beløbet er for dig. Hvis du har et frikort, står det som et såkaldt frikortsbeløb, som viser hvor meget du må tjene på et år uden at betale skat. Hvis du har et hovedkort, står det som et fradrag, som viser hvor meget du må tjene pr. måned eller 14 dage uden at betale skat.
Uanset tallene på din forskudsopgørelse, skal du altid betale 8 % i am-bidrag af din løn (men ikke af SU, dagpenge og pension).
Er du i tvivl om kørselsfradraget?
Kørselsfradrag (befordringsfradrag)
Du kan få kørselsfradrag, hvis du har mere end 24 km til og fra arbejde (over 12 km hver vej). Alle transportmidler giver fradrag fx bil, tog, bus eller cykel.
Du kan få kørselsfradrag ved alle typer lønnet arbejde, også fx studiejob og løntilskudsjob.
Du kan fx ikke få kørselsfradrag, hvis:
- din arbejdsgiver betaler transporten
- du har fri bil til rådighed (firmabil)
- du kører til og fra dit studie, da SU tæller ikke som løn
- du kører til og fra et ulønnet praktikophold.
Fradragets værdi er ca. 26 %, så hvis dit kørselsfradrag er 1.000 kr., sparer du ca. 260 kr. i skat.
Tre ting der er godt at vide om kørselsfradraget!
Vi får rigtig mange spørgsmål om kørselsfradrag fra jer – her har vi samlet og svaret på de tre mest stillede spørgsmål:
Spørgsmål: Hvilken rute skal jeg oplyse? Svar: Du skal oplyse den direkte vej fra din folkeregisteradresse til din arbejdsplads. Det behøver ikke være den korteste. (Aflevering af børn og andre private ærinder tæller ikke med i ruten).
Spørgsmål: Hvad hvis jeg kører flere gange på den samme dag til samme arbejdsplads? Svar: Hvis du kører til flere eller samme job flere gange om dagen, kan du få kørselsfradrag, hvis du samlet har kørt mere end 24 km om dagen.
Spørgsmål: Min arbejdsgiver betaler for en del af min kørsel. Kan jeg trække det fra? Svar: Hvis din arbejdsgiver betaler for en del af din kørsel, men ikke det hele, kan du få fradrag for den del af din kørsel, din arbejdsgiver ikke dækker, hvis det er mere end 24 km pr. dag.
Husk, at du selv skal selv holde styr på antallet af dage, hvor du har kørt frem og tilbage til dit job.
Læs meget mere på Skats hjemmeside KLIK HER
Kilde: Skat.dk
