• Indsend nyhed
fredag 16. maj 2025
Jammerbugt Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
Per Allerupaf Per Allerup
11. december 2022
in Det sker, Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Aalborg Symfoniorkester spiller seks nytårskoncerter i Nordjylland

Foto: Bjarne Staehr

Aalborg Symfoniorkester spiller seks nytårskoncerter i Nordjylland

Seks koncerter i fem nordjyske byer, en masse skøn musik, en dansk violinstjerne med internationalt udsyn og en konferencier, der nærmest er vokset op i en cellokasse hos orkestret. Der er noget at glæde sig til, når Aalborg Symfoniorkester 6. januar indleder sin turné med nytårskoncerter rundt i Nordjylland med violinisten Christina Åstrand som solist og Ulla Essendrop som vært.

Der venter publikum et festligt og varieret program med værker af blandt andre Gade, Lumbye, Saint-Saëns, Dvorák samt Vivaldis Vinter fra De fire årstider. Det hele kædes sammen af aftenens konferencier, tv-værten Ulla Essendrop, der gerne indrømmer, at det er en barnedrøm, der nu går i opfyldelse, når hun skal arbejde sammen med Aalborg Symfoniorkester. Hendes far var i mange år cellist i orkestret, og hun lover, at der dukker en del anekdoter og sjove fortællinger op undervejs.

Dirigent
Den musikalske ledelse er lagt i hænderne på den britiske dirigent Jonathan Bloxham, som i november sidste år trådte til og dirigerede Aalborg Symfoniorkester, da en anden dirigent måtte melde afbud. Nu er der glædeligt – og ganske planlagt – gensyn med Bloxham, som netop er blevet udnævnt som fast dirigent og kunstnerisk rådgiver for London Mozart Players. Udover en omfattende dirigentkarriere på alverdens koncert- og operascener har han de seneste 14 år også været kunstnerisk chef for Northern Chords Festival med base i hans egen hjemby Newcastle upon Tyne.

Solist
Aftenens solist er ingen ringere end DR Symfoniorkestrets koncertmester, violinisten Christina Åstrand. Hun var bare 22 år, da hun vandt konkurrencen om den eftertragtede plads. Christina Åstrand (f. 1969) er på alle planer en uhyre bemærkelsesværdig og vidtfavnende violinist, hvad enten det er som solist, kammermusiker eller i DR Symfoniorkestret. Hendes repertoire inden for både solokoncerter og kammermusikken spænder fra de klassiske mesterværker til helt nutidig musik, og hun er kendt for sin altid spændende og personlige fortolkning.

Christina Åstrand er Ridder af Dannebrog og har derudover modtaget adskillige priser og hædersbevisninger. Hun blev i 2019 nomineret til Nordisk Råds Musikpris. Christina Åstrand spiller på en Stradivarius fra 1705.

Medvirkende:
Dirigent: Jonathan Bloxham
Solist: Christina Åstrand, violin
Konferencier: Ulla Essendrop
Koncertmester: Vesselin Demirev
Aalborg Symfoniorkester

Tid og sted:
Fredag 6. januar kl. 19.30 i Musikkens Hus, Aalborg
Lørdag 7. januar kl. 15.00 i Arena Himmerland, Støvring
Søndag 8. januar kl. 15.00 i Musikkens Hus, Aalborg
Onsdag 11. januar kl. 19.30 på Mariagerfjord Gymnasium, Hobro
Torsdag 12. januar kl. 19.30 på Morsø Teater, Nykøbing Mors
Fredag 13. januar kl. 19.30 i Dronning Ingrid Hallerne, Farsø

Kilde: Aalborg Symfoniorkester

Next Post
Ny retningslinje for vaccination mod covid-19, influenza og pneumokok­sygdom

Der er nu gennemført lidt over 3,6 millioner vaccinationer, og vaccinationsindsatsen er stadig i gang

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.