Staudemarken
Printereksperten

19-årige Oliver Norlyk er blevet købt fri af sin kontrakt, og han skifter derfor til KIF Kolding med omgående virkning.

Han har fået sin håndboldopvækst hos en af vores gode samarbejdsklubber Aars HK, inden han som U17-spiller kom her til klubben. Oliver har de senere år også været en del af diverse ungdomslandshold.

Forud for denne sæson blev han rykket op som en fast del af førsteholdet, hvor han i alt har spillet 34 kampe og scoret 33 mål.

– Oliver er et stort talent, der i en lang periode har vist sig rigtig flot frem – ikke mindst med en fortrinlig arbejdsindsats. Han ønskede mere spilletid, og den mulighed bød sig hos KIF Kolding. Det ville vi ikke stå i vejen for, og vi ønsker alt det bedste for Oliver. Det er naturligvis vemodigt at tage afsked med et af vores egne talenter, men vi håber og tror på, at vi ser ham tilbage i Aalborg Håndbold på et senere tidspunkt i karrieren, udtaler direktør Jan Larsen

– Det er med blandede følelser, at jeg forlader Aalborg Håndbold. Jeg har haft det rigtig godt i klubben og har mange gode minder herfra. På den anden side glæder jeg mig også meget til at starte et nyt kapitel, og jeg ser frem til de kommende udfordringer, siger Oliver Norlyk.

Kilde: Aalborg Håndbold

Bosætning Jammerbugt
Ballast – KFUM
Hop og rul