Meny Saltum
Tømrermester Thomas Aaby
Trine Visby
K.E.C. Jammerbugt Kulturcenter
Poul Erik Bech – Sofiendalen
Bøgsted A/S

Aabybro har for første gang i mange år deltaget ved DANMARKS MESTERSKABER FOR HOLD 2019.

 

DM for hold er et stævne som normalt er opdelt i indledende i øst og indledende i vest. De bedste herfra mødes derefter til et samlet finalestævne. I år havde det ikke være muligt at få en arrangør i øst og vest, så det var valgt at begge indledende stævner skulle samles til et stævne, der blev afholdt i Nyborg.

Forskellen fra andre stævner og til dette stævne er at der kæmpes klubvis og ikke individuelt. Til andre stævner ville der blive delt medaljer ud til nr. 1, 2 og 3 i hvert løb i hvert køn, men her samledes FINA-point for præstationerne. FINA point er en skala, hvor der gives 1000 point for en verdensrekord og så er pointtallet faldende. Derfor har svømmernes alder pludselig ikke en indflydelse og det blev svært at være en ung klub i sammenhængen.

”Aabybro stillede med det bedst mulige hold herfra og havde en gennemsnitsalder på 14 år. Til gengæld var det så stævnets yngste, da de andre klubber stillede med seniorsvømmere og havde gennemsnitsalderen omkring de 18 år. Derfor er det med glæde at vi kan se tilbage på stævnet og se at vi kunne være med til stævnet og få point til en flot 14. plads,” udtaler cheftræner Stefan Stenberg. ”Stævnet har været med i et led af planlægningen af den mentale træning. Til stævnet er det holdets præstation, der er i fokus – hvilket har hjulpet svømmere, der normalt har svært ved nervøsitet og lignende. Derfor synes jeg at stævnet har været en succes for os.”

Aabybro fik svømmerne i mål med en flot procentvis forbedring på over 60% af alle svømmede løb. Det er på trods af at der lørdag var to stævneafsnit, både formiddag og aften. Herudover fik to af svømmerne opnået endnu en kravtid til DM Årgang (individuelt) og Therese Helt fik kravtid til Vest Årgang (individuelt).

Therese Helt, der nu er udtaget til Vest Årgang i april måned.

 

Aabybro Svømmeklub fortsætter med at have en del svømmere med kravtider til mesterskaberne i Dansk Svømmeunions regi – det betyder igen at klubben er at finde ved både regionale og nationale mesterskaber i foråret 2020.

Kilde: AaIF Svømning

Topfoto: Holdfoto med de udtagne svømmere: Bastian Stausholm Larsen, Carla Brix Rasmussen, Ellen Brix Rasmussen, Johanna Sandager Borup, Jonas Abildgaard, Mads Mølgaard, Magnus Østergaard Barslev, Mathias Østergaard Barslev, Ophelia Kronborg Jensen, Rasmus Rank Nørgaard, Sebastian Porsborg, Simon Andersen, Sofie Callsen, Sofie Jeppesen, Therese Jespersgaard Helt, Victor Borgen Elvensø

Pen og papir
Arentsminde Cafeterie
Guld & Rod
Centrum tøj & Sko Pandrup