• Indsend nyhed
lørdag 1. august 2026
Jammerbugt Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
Per Allerupaf Per Allerup
4. april 2022
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Blokhus ruger på en kæmpe nyhed

Blokhus ruger på en kæmpe nyhed

Påsken i år byder på indførelsen af en ny tradition, nemlig opstilling af kæmpe dekorativt Blokhus-påskeæg til udsmykning af Destination Blokhus.

Erhvervsforeningen Destination Blokhus og Museum for Papirkunst, med Bit Vejle i spidsen, er gået sammen om et nyt udsmykningsprojekt. Planen er, at der hvert år skal opstilles et nyt unikt Blokhus-æg, udskåret efter et af Bit Vejles fantastiske papirklip.

Det første æg kan ses ved rundkørslen i Hune, hvor alle der kommer til området, bliver mødt af den nye smukke udsmykning. Med tiden er planen, at hele destinationen blive dekoreret med de kreative Blokhus-Æg. Det nye Blokhus æg kan ses helt frem til 2. påskedag.

En ny begyndelse
Det unikke æg er intet mindre end 2,5 meter højt og 1,8 meter i bredden, og årets Blokhus- æg symboliserer en ny begyndelse.

Fuglene er vendt tilbage til området og varsler lysere tider med deres sang og redebygning, og kigger man nærmere, kan man se, at fuglen holder øje med sine dyrebare æg. Der er tre af slagsen, og det ene er allerede begyndt at klække.

Ser man godt efter, opdager man, at der også ligger et brev i reden – et gækkebrev. Danmark er nemlig det eneste land i Verden, som har tradition for at klippe, og netop i år vil man i Blokhus forsøge at lave ”Verdens største gækkebrev” i samarbejde med Destination Nordvestkysten.

Kronen på toppen af ægget en hyldest til Dronning Margrethe II, som i år fejrer 50-års regeringsjubilæum samt en hyldest til Kronprinsesse Mary, som fylder 50 år.

Det unikke klip, som Blokhus-Ægget 2022 er lavet efter, kan købes hos Museum for Papirkunst til ophæng i hjemmet.

Kilde: Jammerbugt Kommune

Next Post
God fif til at peppe Københavner-lejligheden op

God fif til at peppe Københavner-lejligheden op

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.