Det er dejligt at have en weekend, hvor man har en god fest planlagt med skønne venner, og hvor man glæder sig til at skulle ud og give den gas. Det kan være sjovt at gå og planlægge, hvad man skal tage på, og hvordan man bedst gør sig klar – men det kan også være forbundet med usikkerhed og tøjkrise, hvis man mangler inspiration til, hvad man skal tage på. Står du over for en fed fest, men har ingen anelse om, hvad du skal iklæde dig? Bare rolig, denne artikel har 3 forskellige sæt, som du kan overveje til din næste fest.
Den farverige, festlige kjole
Et klassisk valg er den smarte festkjole. Måske tænker du, at det ikke er så kreativt, men der findes masser af metoder til at pifte en kjole op. Det vigtigste er, at du først finder en kjole, du er komfortabel i. Du bør vælge den perfekte festkjole, som er den, der sidder godt på din krop, og som du nyder at se dig selv i. Når du har valgt kjolen, kan du overveje, hvad der vil gå godt sammen med. Et par højhælede støvler er smarte og pifter en kjole op – men hvis du har en lidt strammere kjole, kan det være flot med et par stiletter eller lignende. Hvis du ikke er til høje hæle, kan du også sagtens vælge et par flade festsandaler eller sneakers.
Et par jeans og en smart top
Hvis du ikke er så meget til kjoler, kan du i stedet gå med et par jeans og en festlig top. Der er ingen skam i at vælge jeans, og det er nemt at gøre dit outfit festligt, hvis du vælger en farvet top eller en top med glimmer, som har en flot udskæring. Den kan også have en dyb ryg eller pufærmer. Samtidig kan du stadig have høje hæle på, og et par høje støvler går godt til et par lækre jeans. Derudover kan smykker gøre meget for et outfit, så hvis du ikke føler dig festlig nok, kan du tilføje flere accessories.
Sæt er en trend
En tredje mulighed er at investere i et sæt. Det er blevet mere og mere populært, og du kan for eksempel vælge en flot, oversize blazer sammen med et par bukser, det matcher. Igen er det både en mulighed med høje hæle eller flade sko, og det afhænger mest af din stil, hvad du vælger.