efteråret og vinterens høje energipriser har fået interessen for brugte brændeovne til at eksplodere, og ifølge DBA er antallet af søgninger på brændeovne steget markant i 2022, hvis man sammenligner med året før. Tendensen bekræftes af flisevirksomheden Mosaikhjørnet, som oplever stor efterspørgsel på fliser, der blandt andet bruges til at sikre det rette underlag til brændeovnen.
De seneste måneder har gas- og elpriserne været på himmelflugt, og i december var opvarmning fortsat et af de elementer, som var med til at trække inflationen op, viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik. Det har blandt andet fået mange boligejere til at lede efter alternative varmekilder, der kan være med til at lette varmeregningen. Ifølge en ny opgørelse fra DBA, der er Danmarks største formidler af køb og salg mellem private, kan man blandt andet se en markant stigning i antallet af søgninger på brugte brændeovne:
- Der er kommet en langt større efterspørgsel på brugte brændeovne, hvilket naturligvis hænger sammen med de stigende energipriser. Kigger vi alene på september, som var den måned i 2022, hvor vi så den mest eksplosive stigning af antallet af søgninger på brugte brændeovne, steg antallet hele 383 procent sammenlignet med samme måned året før. Samme tendens så vi også i for eksempel oktober og november, hvor antallet steg med henholdsvis 144 og 66 procent, forklarer Julie Schoen, der er talsperson fra DBA.
Brændeovnens voksende popularitet har også kunne mærkes hos en af landets største flisevirksomheder Mosaikhjørnet, der sælger fliser, som blandt andet kan bruges til at sikre det rette underlag i forbindelse med opsætningen af en fritstående brændeovn:
- Når man har købt en brugt brændeovn, er det væsentligt, at man er opmærksom på underlaget, som den skal placeres på. Det er nemlig påbudt, at brændeovnen skal stå på et ikke brandbart materiale, og i den forbindelse oplever vi, at der er mange boligejere, som har fået øjnene op for mulighederne inden for fliser og klinker, som netop kan håndtere de høje temperaturer – samtidig med at de også er nemme at vedligeholde og rengøre, fortæller butikschef hos Mosaikhjørnet, Thomas Schøsler Lindholm, og fortsætter:
- Foruden de praktiske fordele, der er forbundet ved at vælge fliser, oplever vi også, at mange boligejere lægger vægt på det æstetiske udtryk. I den forbindelse er valget af fliser helt oplagt, da det giver mulighed for at præge udtrykket af brændeovnen i præcis den retning, man ønsker. Det kan for eksempel være ved at vælge farvede eller mønstrede fliser, som brændeovnen kan stå på – ligesom der også kan opsættes fliser på væggen bag brændeovnen, som kan spille sammen med den øvrige indretning og skabe blikfang i hjemmet.
Tabel: Antallet af søgninger på brændeovne på DBA (i andet halvår) 2022
Måned | Stigning i procent sammenlignet med samme måned i 2021 | |
Juli | 15% | |
August | 60% | |
September | 383% | |
Oktober | 144% | |
November | 65% | |
December | 52% |
For mere information, kontakt venligst:
– Butikschef, Thomas Schøsler Lindholm, Mosaikhjørnet, tlf. 25 22 97 28 og e-mail:
tsl@mosaikhjornet.dk
– Presseservice: Line Jespersen, Publicity, tlf. 2721 8482 og e-mail: line@publicity.dk
Om Mosaikhjørnet
Mosaikhjørnet er en dansk, familieejet virksomhed med mere end 60 års erfaring inden for fliser og klinker til både indretning af private hjem og til restauranter, skoler, hoteller, butikker, større boligbyggerier og stort set alle typer af formål uanset kompleksitet og størrelse. Mosaikhjørnet yder professionel rådgivning og er sparringspartner og leverandør af kvalitetsløsninger til mange innovative byggeprojekter i Danmark. Mosaikhjørnet har butikker i Glostrup, Brønshøj og Aalborg og beskæftiger aktuelt ca. 33 medarbejdere.
Læs mere på Mosaikhjornet.dk
Kilde: Mosaikhjørnet