Guidet fælleslæsning
Guidet Fælleslæsning handler om at lytte til en kort novelle og/eller et digt og dele sine tanker om teksten med andre i en læsegruppe. Læsegruppen består af højst 8 deltagere og en læseguide. Vi mødes én gang om måneden på nedenstående datoer. Møderne varer 1- 1½ time. Læseguiden læser højt, og så taler vi sammen om det, vi har hørt. Som regel ser vi lidt forskelligt på historierne, for vi har jo forskellige livserfaringer. De mange perspektiver skaber interessante samtaler, hvor man lærer meget om sig selv og andre. Undervejs skabes en næsten magisk stemning, mens teksten åbner sig og folder sig ud for deltagerne. Det er helt ok, hvis man helst bare vil lytte til, hvad andre siger, ligesom det er helt ok, hvis man har lyst til at fortælle meget om, hvordan teksterne opleves. Der findes hverken korrekte eller forkerte måder at opfatte teksterne på.
Læseguide er bibliotekar Anna Kristensen, som er uddannet læseguide.
Det sker på Fjerritslev Bibliotek
Tid: mandag d. 27. februar og mandag d. 20. marts kl. 15.30-17.00
Målgruppen er voksne. Arrangementet er gratis. Men husk tilmelding på www.jammerbugtbibliotekerne.dk Tilmeldingen gælder alle 3 datoer.