Vækst Jammerbugt sætter fokus på bestyrelses arbejde med spændende virksomheds camp.
Har du en bestyrelse? Får du nok ud af den? Eller overvejer du at få en bestyrelse? Bliv klædt på til at få det bedste ud af den!
Sammen med vores samarbejdspartnere har vi tilrettelagt et kort og praksisorienteret forløb målrettet virksomhedsejere og -ledere, som gør dig (mere) klar til et professionelt samarbejde med en bestyrelse.
Og hvorfor så det?
Fordi mange undersøgelser viser, at virksomheder med eksterne bestyrelser klarer sig bedst. De er mere udviklingsorienterede og præsterer bedre bundlinjer.
En ekstern bestyrelse er dog ikke i sig selv garanti for vækst og udvikling. Det kræver, at bestyrelsen matcher virksomheden – og at virksomhedsleder/ejer ved, hvordan man bedst samarbejder med en ekstern bestyrelse.
Bestyrelsen som strategisk samarbejdspartner
Campen er rettet mod mindre virksomheder, der ønsker at få en bestyrelse, et advisory board eller at forøge udbyttet af den nuværende. Fokus er i høj grad på, hvordan bestyrelsen kan bruges som en strategisk samarbejdspartner.
Campforløbet bliver gennemført som et dynamisk samspil mellem oplæg, arbejde i mindre grupper og erfaringsudveksling mellem deltagerne over tre moduler på tre dage i maj måned:
Dag 1 – 13. maj – Bestyrelsens rolle og værdiskabelse
Dag 2 – 20. maj – Strategi og forretningsudvikling
Dag 3 – 27. maj – Etablering og udvikling af bestyrelsen
Efter endt forløb står du med en handlingsplan, der konkret anviser, hvordan du udvælger en bestyrelse, som kan sikre dig optimal sparring og bedre bundlinje.
Kilde: Vækst Jammerbugt