Kære kommunalbestyrelse i Jammerbugt Kommune
Det håber jeg i kan se, men jeg nærer ingen forhåbninger om det.
Som mor til en dreng med særlige behov har jeg igennem de sidste 5 år været i kontakt med kommunen mange gange og på egen krop fået lov at mærke hvor opslidende og ulideligt det er at være afhængig af et system der er sat i verden for at hjælpe, men ikke gør det.
Det er der ikke længere nogen tvivl om efter Rigsrevisionen fremlagde deres meget skræmmende rapport om tilstandene på det specialiserede område. Alle kommuner gør det dårligt lyder kritikken.
Imidlertid har Jammerbugt kommune gang på gang fortalt at det går godt og er at vi er på rette vej i kommunen. Det, på trods af flere forældre har påpeget og stadig påpeger det stik modsatte.
Under valgkampen i november blev der fra politikerne gentagende gange henvist til at Ankestyrelsen omgørelsesprocent ( procenttal over de fejl kommunen begår i de sager der bliver påklaget ) der bliver opgjort hvert år var faldet til 22% i 2020. Dette var jo under landsgennemsnittet så derfor var problemerne jo ikke så store?
Nu er tallene for 2021 blevet offentliggjort og det er mildest talt skræmmende læsning.
I sager vedrørende tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter er der tilgået 22 sager til Ankestyrelsen og der er fejl i 9 af sagerne. Det giver en omgørelsesprocent på 40,9 %.
Hvis man skiller tallene ad, kan man se at 10 af sagerne omhandler Tabt arbejdsfortjeneste og der er fejl i 5 af sagerne. Det vil sige at det fejl i hver anden sag omhandlende dette ene punkt. HVER ANDEN!
Der er ikke andre områder i den kommunale forvaltning hvor hver anden afgørelse er fejlbehæftet og hvor det accepteres.
Det mange faktisk glemmer er at tallene KUN dækker over de sager der rent faktisk ender i Ankestyrelsen.
Den tager ikke højde for familier der har givet op og ikke søger hjælp længere, eller de familier der ikke har ressourcerne til at sætte sig ind i lovgivningen.
Embedsværket ved Jurist Sanne Møller har i en rapport omhandlende Retssikkerhed for udsatte borgere påpeget, at der er et stort mørketal og via stikprøvegennemgang dokumenteret at der findes lige så mange fejl i de sager, som ikke påklages.
Det vil være decideret blåøjet og naivt ikke at tro det selvfølgelig også er gældende i Jammerbugt kommune.
Bag den høje omgørelsesprocent gemmer der sig familier der kæmper hårdt for at skabe de bedste rammer for dem selv eller deres pårørende med særlige behov. Folk der kæmper for bare at få muligheden for at leve et så normalt liv så muligt ud fra de forudsætninger som de har i livet og dermed for at indgå i samfundet på lige vilkår som andre.
Disse mennesker som ikke får den nødvendige hjælp og møder i stedet et system der stille og roligt bryder familien ned og i værste fald gør flere i familien, syge og afhængige af endnu mere vidtgående hjælp.
Selvom der ikke nogen beregninger på det er jeg overbevidst om at det langt hen ad vejen vil være meget billigere for kommunen samlet set, at træffe den rigtige afgørelse første gang.
For at komme kommunalbestyrelsen i forkøbet så kan jeg fortælle at der i kommunen er blevet ansat en dele-Borgerrådgiver ( med Brønderslev Kommune ) og en jurist der skal være med til at sikre bedre vilkår for borgeren og pårørende.
Borgerrådgiveren er der blevet skrevet meget om og rejst en del kritik af, bla. fordi direktionen og kommunalbestyrelsen ikke tydeligt lader det fremgå af vedtægterne at rådgiveren også skal føre tilsyn med kommunen og gennem hele forløbet tiden har ytret fuldstændig klart at man vil høre alt hvad der er muligt for at give borgerådgiveren tilsynskompetence.
Hvad angår juristen, så ytrede jeg under valgkampen min bekymring om at denne vil være endnu en mulighed for forvaltningen til endnu højere grad at afsøge lovgivningen, for hvad man kan slippe afsted med. Det blev jeg forsikret om ikke var formålet.
Juristen har nu været ansat i en måneds tid og har allerede deltaget i to møder i min sag og jeg har derfor på egen krop fået lov at mærke hvad det gør ved én at blive indkaldt med meget kort varsel til et møde hvor juristen var tilstede og var ordstyrende. Det var virkelig ubehageligt og føltes meget konfliktoptrappende og stressende.
Der trænger i den grad til at der bliver lyttet til kritikken og der rent faktisk er nogen der tager ansvar og trækker i arbejdstøjet!
