• Indsend nyhed
mandag 3. august 2026
Jammerbugt Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
Per Allerupaf Per Allerup
12. februar 2022
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Strålebeskyttelse – myndighedens årsberetning 2020

Nordjyske hospitaler kæmper for at komme tilbage til normal aktivitet

Den fortsat høje samfundssmitte udfordrer de nordjyske hospitaler på deres vej tilbage til normal aktivitet. Det skyldes både smittede patienter og smittet personale. Regionsrådets forretningsudvalg har sat penge af til afvikling af ventelister i privat regi og på hospitaler, når det er muligt.

Personalet knokler fortsat for at følge med
Der er fortsat et stykke vej, før de nordjyske hospitaler er tilbage på et normalt aktivitetsniveau, så man kan begynde afviklingen af det behandlingsefterslæb, der er opstået grundet corona og sygeplejerskekonflikten. Aktuelt er den nordjyske situation påvirket af, at smittetrykket er størst i Vestdanmark, og det betyder både mange patienter med corona, der skal isoleres og behandles, ligesom der er meget smittet personale.

– Personalet knokler for at følge med ude på hospitalerne, og stor cadeau til dem for den store indsats. Vi håber, at vi snart kan være tilbage på normalt aktivitetsniveau, og stille og roligt kunne påbegynde pukkelafviklingen. Det vil vi kunne gøre i takt med, at færre bliver indlagt med corona, og smittet personale igen kan varetage deres sædvanlige opgaver, siger regionsrådsformand Mads Duedahl.

Der er sat penge af til pukkelafvikling
I takt med denne normalisering af aktivitetsniveauet har forretningsudvalget i Region Nordjylland sørget for at sikre de økonomiske forudsætninger for en pukkelafvikling. Budgetrammen for omvisitering af patienter til privathospitaler er øget med 50 mio. kr. i årets første to kvartaler ligesom der er afsat 20 mio. kr. til meraktivitetsprojekter på hospitalerne. Derudover vil der fortsat være mulighed for at udlægge sygehusbehandling til speciallægepraksis for at aflaste hospitalerne.

– Det er vigtigt for mig, at vi får barberet ventetiderne ned. Med den nye bevilling får vi understreget, at vi sætter alle sejl til for hurtigst muligt at hjælpe de mange patienter, som har fået udskudt deres hospitalsaftaler. Det kommer imidlertid til at tage tid, før vi er igennem listerne, og jeg kan ikke garantere andet, end at vi vil gøre vores bedste for komme ventelisterne til livs, siger Mads Duedahl.

Kilde: Region Nordjylland

Next Post
Ca. 10.000 nordjyder får et stik i denne uge

Region Nordjylland skruer ned for vaccinationskapaciteten

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.