• Indsend nyhed
søndag 2. august 2026
Jammerbugt Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
Per Allerupaf Per Allerup
31. december 2021
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Fire ud af ti er villige til at pendle længere til job efter corona

Fire ud af ti er villige til at pendle længere til job efter corona

I en ny afstemning på Boligsiden svarer fire ud af ti brugere, at de som konsekvens af hjemmearbejdet gerne pendler længere til job.

Rigtig mange danskere blev fra den ene dag til den anden sendt hjem på hjemmekontoret, da Danmark blev lukket ned som konsekvens af corona i foråret 2020. Og selvom zoom-møder og koordinering på tværs af computerskærme i begyndelsen virkede en smule kaotisk for mange, har hjemmekontoret også vist sig at fungere i det lange løb.

Med muligheden for flere hjemmearbejdsdage har mange danskere samtidig øjnet muligheden for at flytte lidt længere væk fra byen og omvendt pendle lidt længere på de dage, hvor programmet står på fysisk fremmøde på kontoret.

I hvert fald svarer 42 procent af deltagerne i en ny afstemning på Boligsiden, at de som konsekvens af corona og mere hjemmearbejde er villige til at pendle længere fra deres bolig til job.

”Vi har efterhånden fået flere indikationer på, at coronaperioden og hjemmekontoret har haft betydning for afstanden mellem job og bopæl. Blandt andet har vi set øget interesse for at købe hus lidt længere væk fra de store byer, hvilket hænger fint sammen med besvarelserne i denne afstemning, hvor næsten halvdelen svarer, at de i en eller anden grad er villige til at pendle længere,” siger Kasper Fredløv Sonberg, der er boligøkonom hos Boligsiden, og tilføjer:

”Med muligheden for at kunne arbejde mere hjemmefra, opstår også muligheden for at kunne flytte ud fra byen og mod de mindre bysamfund, hvor boligpriserne ofte er lavere. Det frister mange, som til gengæld også er villige til at pendle længere de dage, hvor de skal ind på jobbet.”

Ser vi nærmere på besvarelserne, er der dog stadig grænser for pendlernes velvillighed. 21 procent af de pendlervillige tilkendegivelser angiver, at de er villige til at pendle op til 50 kilometer.

14 procent svarer, at de er villige til at pendle mellem 50 og 100 kilometer, imens de resterende 7 procent er klar til at pendle op til 200 kilometer eller mere.

Next Post
Ny app letter miljøarbejdet i landets kommuner

Ny app letter miljøarbejdet i landets kommuner

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.