• Indsend nyhed
tirsdag 4. august 2026
Jammerbugt Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
Per Allerupaf Per Allerup
31. december 2021
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Hvem er de danske tilbudsjægere?

Boligpriserne er ikke færdige med at stige, men vi er forbi de største prishop

Indblik er i denne uge skrevet af Anders Christian Overvad, der er økonom hos Arbejdernes Landsbank.

Det går stærkt på det danske boligmarked, og jeg skal være ærlig at sige, at det også går for stærkt. De nyeste tal fra Boligsiden viser, at huse i marts kostede 12,3 procent mere end ved samme tid sidste år. Lejligheder er i løbet af det seneste år blevet 13,6 procent dyrere, mens sommerhuse er steget med næsten 19 procent!

Det er voldsomme prisstigninger på et enkelt år, men det betyder ikke, at boligmarkedet kommer til at gå i stå resten af året. Det er hverken vores eller danskernes forventning.

I februar 2021 spurgte vi mere end 1.000 danskere om deres forventninger til boligmarkedet, og resultaterne viste, at næsten halvdelen af danskerne forventer stigende boligpriser det kommende år, mens blot 16 procent forventer lavere boligpriser.  Samtidig mener næsten 60 procent af de adspurgte, at boligpriserne i dag er for høje.

Resultatet står i stor kontrast til vores undersøgelse fra juni 2020, hvor næsten halvdelen af danskerne forventede lavere priser det kommende år, og kun knap 20 procent forventede stigende priser.

Så generelt er alle blevet væsentligt mere positive omkring udviklingen på boligmarkedet, efterhånden som coronakrisen har udviklet sig.

Boligmarkedet finder et lavere tempo

Det er ikke kun danskerne, der forventer højere priser. Nationalbanken opjusterede i sin nyeste prognose forventningerne til boligpriserne fra 3 procent i år til 9,7 procent.

Hvis jeg skal ”oversætte”, betyder det, at Nationalbanken i gennemsnit ser boligpriserne ligge 9,7 procent højere i år end sidste år, og da boligmarkedet allerede er buldret ind i 2021 med en voldsom fart, vil uændrede boligpriser fra nu af resultere i boligprisstigninger på 8,5 procent, hvis man regner med Nationalbankens metode på Boligsidens tal.

Jeg hæfter mig særligt ved to ting i Nationalbankens prognose: Som sagt er en stor del af prisstigningen allerede sket, og for det andet betyder det, at boligmarkedet vil finde et lavere tempo resten af året.

Afdæmpede prisstigninger forude

Det er også vores forventning, at boligmarkedet skal ned i gear. Priserne har taget et massivt hop det seneste år, og det betyder, at det fremtidige rum til prisstigninger er blevet væsentligt mindre.

Det er også vores forventning, at boligudbuddet vil vokse hen over foråret – der vil komme flere boliger på markedet – og det vil tage luft ud af markedet sammen med den seneste tids små rentestigninger.

Priserne vil altså fortsat stige, men i et væsentligt mere afdæmpet tempo end det, vi har set indtil nu.

Ikke som i de glade 00´ere

Selvom den seneste tids prisstigninger unægtelig har løftet udgifterne ved boligkøb og hævet det, vi kalder boligbyrden (udgifterne til boligkøb relativt til indkomsten), er boligbyrden stadig lav i en historisk kontekst.

Det skyldes, at vores indkomster løbende vokser, og at renten er på et meget lavt niveau på trods af små stigninger. Der er derved stadig en grundlæggende sammenhæng mellem prisniveauet og de realøkonomiske forhold.

Ser vi for eksempel tilbage på de glade 00´ere, var denne sammenhæng ikke til stede. Men det er den heldigvis i dag, hvorfor jeg endnu ikke er bekymret for prisniveauet.

Jeg ser dog heller ikke den store plads til prisstigninger fremadrettet, hvorfor boligmarkedet må forventes at lunte afsted de næste år, hvilket også vil være en velfortjent pause efter det sidste års spurt!

Next Post
Færre besøg på sygehuset og bedre forløb for mennesker med diabetes

Færre besøg på sygehuset og bedre forløb for mennesker med diabetes

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.