Topscorer-listen over kommunernes natur er nu kommet!
Kommunernes Naturkapitalindeks er netop offentliggjort. Indekset rangerer alle kommuner på en Top 98.
Forskerne bag har målt på, hvor meget natur der er i kommunerne, og hvor høj kvaliteten af naturen er.
I DN Jammerbugt vurderer vi en placeringen som nr. 19 tilfredsstillende – men målet bør være, at Jammerbugt Kommune skal sigte efter at være blandt landets 10 bedste kommuner, med høj natur værdi.
Vi bor jo i en kommune mellem hav og fjord, med et kystlandskab, hvor der findes sjældne og rødlistede arter, imponerende havskrænter, vådområder og fine højmoser.
Søren Rosenberg, formand for DN Jammerbugt udtaler – hvis vi i fremtiden, passer endnu bedre på vores natur og måske får endnu mere af den – så kan vi kravle højere op på listen.
Klik ind på indekset for at se topscorerne og bundskraberne – og måske hvor nabokommunerne ligger?
https://www.dn.dk/nyheder/bykommuner-i-bund-og-fano-i-top-ny-undersogelse-rangerer-naturen-i-danmark/
Sådan forbedrer kommunen sit Naturkapitalindeks:
- Forbedre vilkårene for truede og sårbare arter
- Udtage jord og skabe ny natur
- Forbedre kortlægning af specielt truede og sårbare arter
- Sikre den bedst mulige beskyttelse af den værdifulde natur