• Indsend nyhed
torsdag 6. august 2026
Jammerbugt Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
Per Allerupaf Per Allerup
31. december 2021
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Er din virksomhed klar til den nye ferielov?

Er køkken-alrummet ved at miste sin status?

Køkken-alrum har høj prioritet hos halvdelen af landets boligkøbere

Det berømte køkken-alrum har igennem mange år været en fremhævet feature i mange salgsopstillinger, for køberne har elsket det. Det gør mange af dem stadig, viser en ny afstemning hos Boligsiden.

Når diverse udgaver af boligprogrammer løber over skærmen, er køkken-alrummet ofte noget af det, der står i toppen af købernes ønskelister. Ofte er det også det rum, som designeren kaster sig først over, når boligen skal have en make-over.

Med andre ord har køkken-alrummet været underlagt stort fokus igennem de seneste år. Det er her, vi tilbringer meget af vores tid, og vi vil gerne have plads til at leve livet og kunne samles netop her.

Sådan er det i hvert fald for mange boligkøbere.

I en ny afstemning på Boligsiden svarer lidt over halvdelen af de adspurgte brugere ”ja” til, at samtalekøkkenet/køkken-alrum er en prioritet for dem, når de søger efter ny bolig. Helt konkret 55 procent af de i alt 1.247 deltagere.

”Der er fortsat mange, der efterspørger den åbne løsning, hvor køkkenet ikke kun anvendes til madlavning, men hvor det også fungerer mere som et opholdsrum ofte i åben forbindelse med stuen. Det er her, vi mødes, når børnene kommer hjem fra skole, og under corona har talrige køkkener også fungeret som kontor- og arbejdsplads for mange. Derfor er det også helt naturligt, at vi ønsker et sted med luft omkring os og plads til at være,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Er køkken-alrummet ved at miste sin status?

Når det er sagt, er der omvendt også en stor andel af deltagerne i afstemningen, der angiver, at de ikke har køkken-alrummet som en prioritet. 42 procent af deltagerne i Boligsidens afstemning svarer nemlig ”nej” til spørgsmålet, om køkken-alrummet er en prioritet for dem.

”Når man tager i betragtning hvor mange salgsopstillinger, der netop har køkken-alrummet fremhævet, overrasker det mig en lille smule, at det alligevel er op imod halvdelen af boligkøberne, der ikke har det som en prioritet,” siger Birgit Daetz og tilføjer:

”Det kan selvfølgelig være, fordi de går efter et håndværkertilbud, eller fordi de selv vil etablere det køkken-alrum i den bolig, de har i sigte. Men måske går vi også i retning mod en ny virkelighed, hvor det kan være meget rart at kunne lukke døren til stegeosen fra frikadellerne, eller have muligheden for at skærme af for støjen fra samtale og køkkenmaskiner, hvis man læser eller ser tv i stuen.”

I Boligsidens afstemning er der desuden fire procent af deltagerne, der svarer ”ved ikke” til spørgsmålet om køkken-alrum er en prioritet, når de søger bolig.

Sådan gjorde vi:

Afstemningen er foretaget i perioden 26. januar til den 8. februar 2021. I alt 1.247 deltagere har svaret på spørgsmålet:

Er samtalekøkken/køkken-alrum en prioritet for dig, når du søger bolig?

https://infogram.com/er-samtalekokkenkokken-alrum-en-prioritet-for-dig-nar-du-soger-bolig-1hxj48pme3mo52v

 

Next Post
Bliver job- og uddannelsesmuligheder ringere når man bor udenfor byen?

Bliver job- og uddannelsesmuligheder ringere når man bor udenfor byen?

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.