Virtuelt jobinformationsmøde hos Københavns Politi
“Mød os”, og bliv klogere på politiets uddannelser og hverdagen i politiskjorten.
Torsdag 11. marts kl. 18.00 – 19.30
Du inviteres “indenfor” til virtuelt jobinformationsmøde, hvor vi vil forsøge at give dig et dybere kendskab til alt fra vores optagelseskrav til karrierevejene efter endt politiuddannelse.
Til mødet vil der både være mulighed for at stille spørgsmål til politistuderende på politiets basisuddannelse, en politikadet, en studievejleder og en lokal uddannelsesleder.
Vi har sat god tid af til spørgsmål, så gør dig gerne nogle tanker, om hvad du vil have med fra mødet, inden det går i gang. Læs mere om job, uddannelser og adgangskrav.
Tilmelding
Send en mail til arrangementer@politi.dk, hvor du skriver dit fulde navn samt og datoen og tidspunktet for arrangementet. Nogle dage inden arrangementet modtager du et link til jobinformationsmødet, som vi afholder via Teams.
Tilmeldingsfrist 10. marts 2021 kl. 16.00. Husk at skrive dato og tidspunkt for arrangementet i din tilmelding.