• Indsend nyhed
mandag 3. august 2026
Jammerbugt Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
Per Allerupaf Per Allerup
31. december 2021
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Nytårsaften er ikke lutter kransekage for vovsen

Boligpriserne stiger igen: Huse med de dårligste energimærker stiger mest

Årets første måned har været præget af fortsat fremgang i priserne på boligmarkedet, og mens husene i gennemsnit er steget 7,6 procent det seneste år, stiger prisen mest på de huse, der har de ringeste energimærker.

Nye tal fra Boligsidens Markedsindeks viser stigende salgspriser for alle boligtyper i årets første måned.

Salgspriserne for villaer og rækkehuse er steget 7,6 procent sammenlignet med januar 2020, og den gennemsnitlige kvadratmeterpris for husene lander på 15.559 kroner i januar 2021. Det er det højeste niveau siden begyndelsen af 2010 og dermed ny rekord.

”Vi har igennem hele januar set en usædvanlig høj handelsaktivitet, hvor der hver uge er solgt rigtig mange huse. De lave renter gør det stadig muligt for mange boligkøbere at realisere deres boligdrømme, og i et marked med et faldende udbud, vælger mange at handle hurtigt. Det afspejler sig i priserne, som tager endnu et nøk op her i begyndelsen af 2021,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Håndværkertilbuddene er eftertragtede

Midt i den generelle efterspørgsel på huse er der visse villaer og rækkehuse, der skiller sig ud. For pudsigt nok er det husene med de ringeste energimærker, der har oplevet den største prisfremgang siden sidste år.

Konkret er der tale om en prisstigning på 11,3 procent for husene med energimærke F, imens salgspriserne på huse med energimærke G i gennemsnit er steget med 9,5 procent siden januar 2020.

”Det kan der være flere forklaringer på. Men når udbuddet er lavt, vil der også være flere af de mindre eftertragtede huse, som bliver solgt. Derudover er der flere boligkøbere, der decideret er på udkig efter håndværkertilbud, som de enten kan renovere fra kælder til kvist eller helt rive ned for i stedet at bygge et nyt hus,” forklarer Birgit Daetz.

Til sammenligning er husene med de øvrige energimærker steget mellem 3,0 og 6,9 procent i pris i tilsvarende periode.

Priser på huse i yderområder stiger mest

Geografisk set gælder de årligt stigende salgspriser for villaer og rækkehuse i alle landets regioner og i 75 af landets kommuner.

”Nogle af de områder, hvor vi ser de største årlige stigninger, er på Bornholm, på Langeland og i Vordingborg, hvor salgspriserne er steget med omkring 20 procent det seneste år. Det er områder, som foruden almindelige villakvarterer også rummer store sommerhusområder, og hvor en del af prisfremgangen formentlig også skal tilskrives en øget interesse for flexboliger, der kan fungere som sommerhus,” siger Birgit Daetz.

Salgspriser for huse fordelt på energimærker:

ENERGIMÆRKE GNS. PRIS PER KVM. JANUAR 2020 (KRONER) GNS. PRIS PER KVM. JANUAR 2021 (KRONER) ÆNDRING
A 22.845 23.720 3,8%
B 18.346 19.606 6,9%
C 16.650 17.367 4,3%
D 15.349 16.151 5,2%
E 14.303 14.728 3,0%
F 11.534 12.837 11,3%
G 9.352 10.239 9,5%
(Tabellen viser de gennemsnitlige kvadratmeterpriser for villaer og rækkehuse opdelt efter husets energimærkning. Data stammer fra Boligsidens Markedsindeks, hvor de månedlige salgspriser er beregnet ud fra et tre-måneders glidende gennemsnit. Kilde: Boligsiden)

 

Udviklingen i boligpriser januar 2021:

BOLIGTYPE PRIS PER KVM. (KRONER) ÆNDRING SENESTE MÅNED ÆNDRING SENESTE ÅR
Villaer og rækkehuse 15.559 1,0% 7,6%
Ejerlejligheder 31.276 1,3% 10,3%
Sommerhuse 18.539 1,0% 10,9%

(Kilde: Boligsidens Markedsindeks)

Next Post
Forbrugeren står først i nye tilstandsrapporter

Sådan kommer du i gang med at male

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.