• Indsend nyhed
mandag 3. august 2026
Jammerbugt Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
Per Allerupaf Per Allerup
31. december 2021
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Politiet beslaglægger tusindvis af biler

Politiet beslaglægger tusindvis af biler

Inden ny lovgivning mod vanvidsbilister: Politiet beslaglægger tusindvis af biler

I december fremsatte regeringen et lovforslag, der i højere grad skal gøre det muligt at konfiskere biler, der er brugt til vanvidskørsel, men allerede nu konfiskerer politiet tusindvis af biler. Det viser nye tal fra Nationalt Færdselscenter, som Gjensidige har fået udleveret.

I et forsøg på at dæmme op for vanvidsbilisme, vil regeringen fremover gøre det lettere for politiet at konfiskere biler, der er brugt til vanvidskørsel.

Men politiet har allerede nu mulighed for at starte sager om konfiskation af biler, hvis der er tale om gentagne eller grove overtrædelser af færdselsloven, og de seneste fire år er det sket intet mindre end 7.223 gange, viser nye tal, som Gjensidige har fået fra Nationalt Færdselscenter.

I opgørelsen står det klart, at det hovedsageligt er i landområder, der sker mange beslaglæggelser, og især Midt- og Vestsjælland skiller sig ud, da de i den fireårige periode alene tegner sig for 1.134 sager om konfiskation.

I bunden ligger Københavns Vestegn, hvor der kun har været 91 sager i samme periode.

Men selvom politiet altså allerede benytter muligheden for at konfiskere biler ved overtrædelser af færdselsloven, så mener Henrik Sagild, skadedirektør i Gjensidige, alligevel, at de kommende udvidelser af politiets beføjelser vil være et godt redskab overfor vanvidsbilister.

– Som reglerne er nu, er det meget svært for politiet at konfiskere en bil, hvis den eksempelvis er lånt eller leaset, og vi har desværre set en hel del sager den seneste tid, hvor vanvidskørsel netop er sket i leasede biler, så der vil politiets udvidede muligheder for konfiskation forhåbentlig kunne sætte en del af vanvidsbilisterne ud af spillet, siger Henrik Sagild fra Gjensidige.

Fakta: Definition af vanvidsbilisme:

  • uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder (straffelovens § 241, 2. pkt.),
  • uagtsom forvoldelse af betydelig skade på nogens legeme eller helbred under særligt skærpende omstændigheder (straffelovens § 249, 2. pkt.),
  • forsætlig forvoldelse af skade ved nærliggende fare for nogens liv eller førlighed (straffelovens § 252, stk. 1),
  • særlig hensynsløs kørsel (færdselslovens § 118, stk. 10),
  • kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct. ved kørsel med over 100 km i timen,
  • kørsel med en hastighed på 200 km i timen eller der over, og
  • spirituskørsel med en promille over 2,00.
Politikreds 2017 2018 2019 2020 Hovedtotal
Nordjylland 173 191 159 202 725
Østjylland 167 170 145 163 645
Midt- og Vestjylland 206 217 232 227 882
Sydøstjylland 180 172 157 167 676
Syd- og Sønderjylland 232 203 195 214 844
Fyn 138 155 153 145 591
Sydsjælland og Lolland-Falster 178 166 185 163 692
Midt- og Vestsjælland 215 310 312 297 1.134
Nordsjælland 98 126 101 94 419
Københavns Vestegn 25 34 25 7 91
København 178 113 101 105 497
Bornholm 5 6 7 9 27
Hovedtotal 1.795 1.863 1.772 1.793 7.223
Next Post
Rekordmange kæledyr fik nye hjem i 2020

Rekordmange kæledyr fik nye hjem i 2020

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.