Jammerbugt tester nyt redningsudstyr i samarbejde med Rådet for Større Badesikkerhed
Inden længe kommer der nyt redningsudstyr på Slettestrand i Jammerbugten. Stranden er ét af de i alt 40 steder i Danmark og Tyskland, hvor de nye redningstorpedoer skal testes blandt den brede offentlighed.
Bag projektet står Rådet for Større Badesikkerhed og det tyske livredningsselskab. Det er en forskningsgruppe på tværs af de to lande, der har udviklet redningstorpedoen til uddannede livreddere, og nu skal udstyret altså testes af almindelige badegæster.
Redningstorpedoerne er beregnet til alle slags drukneulykker og skal derfor testes både i havene, i havne og i søer.
Testperioden kører i første omgang tre år fra 2020 til 2023. Formålet er at teste om det er mere sikkert og effektivt at bruge redningstorpedoen end en redningskrans.
Hvad med redningskransen, er den ikke god nok?
En redningskrans er designet til at give opdrift i vandet, og til at blive anvendt fra skibe. Redningskransen er dog meget vanskelig at svømme med. Redningstorpedoen har tilsvarende opdrift, men er designet til at svømme med , og er forbundet til redderen med
en sele. Den betragtes derfor som et sikrere og hurtigere redningsmiddel for redderen.
Hvert år drukner 30.000 i Europa, og langt flere er involveret i, men overlever en drukneulykke
Hvorfor teste et nyt redningsmiddel?
Der er evidens for, at redningstorpedoer er både sikrere og hurtigere at anvende i
drukn eulykker. Der er dog behov for yderligere forskning på området, især
hvordan redningstorpedoen bruges af offentligheden. Testen kører fra 2020 til 2023, og en evalueringsrapport vil derefter blive offentliggjort. En livredder med en redningstorpedo
Afhængigt af testresultaterne, vil der evt. blive udfør t flere test, og eksisterende redningsudstyr og rådgivning kan ændres på baggrund heraf.
Sikkerheden af offentlig t redningsudstyr er vigtig. Der er dokumentation for, at mange drukner i forsøget på at redde andre. Formålet med dette forskningsprojekt er at forbedre
sikkerheden for lægmand ved redninger i vand.
Anvendes offentlige redningstorpedoer andre steder?
Ja. På Hawaii og i Sydafrika har redningstorpedoer i flere år været offentligt tilgængelige på kyster og ved søer. Redningstorpedoer har i disse lande i flere tilfælde været anvendt af
lægmand, til redninger i vand.
Hvad er en redningstorpedo?
En redningstorpedo består af et let og fleksibelt skumstykke med en sele og nogle stropper, og er udviklet til brug for uddannede livreddere.
I en drukneulykke er opdrift i vandet den vigtigste umiddelbare hjælp til at standse ulykken, og undgå en drukneulykke. En redningskrans er også lige som redningstorpedoen designet til at give opdrift i vandet. Det særlige ved redningstorpedoen er, at den også er designet til at svømme med, og at den er bundet til redderen med en sele.
Drukneulykker sker på alle tider af året. Derfor vil udstyret være ophængt året rundt i de tre år, testen som minimum varer. Den europæiske livredningssammenslutning støtter projektet økonomisk.
I sommeren og hen over sensommeren 2020 har Jammerbugt Kommune været testkommune for et andet nyt redningsudstyr – nemlig LifeBoard. Det er et redningsboard, der er særligt designet til brug ved badeulykker på stranden, og testen skete på Blokhus Strand.
Læs mere på www.badesikkerhed.dk
Kilde: Jammerbugt Kommune