• Indsend nyhed
onsdag 5. august 2026
Jammerbugt Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
Per Allerupaf Per Allerup
31. december 2021
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Få råd til forebyggelse og smertelindring – dette kan du gøre

Få råd til forebyggelse og smertelindring – dette kan du gøre

11000 indbyggere i Jammerbugt Kommune lider af slidgigt: Få råd til forebyggelse og smertelindring

 

Antallet af slidgigtplagede borgere i Jammerbugt stiger, men der er hjælp at hente for de mange indbyggere i Jammerbugt Kommune, der lider af sygdommen. Få eksperternes råd til, hvordan man forebygger slidgigt og lindrer smerterne.

 

Slidgigt er den mest udbredte gigtsygdom i Danmark, og antallet af danskere med diagnosen vil ifølge Gigtforeningen stige markant i de kommende år. De seneste tal fra Den Nationale Sundhedsprofil viser, at 28,3 procent af borgerne i Jammerbugt Kommune er ramt af folkesygdommen, hvor brusk omkring kroppens led gradvist nedbrydes med nedsat bevægelighed, stærke ledsmerter og forringet livskvalitet til følge. Det er 11000 personer.

 

Aksel Munksgaard er marketingdirektør hos lægemiddelproducenten Pharma Nord, og ifølge ham søger et stigende antal danskere medicinsk behandling for at komme af med de smerter, slidgigten forvolder dem. Der er derfor stigende efterspørgsel på produkter som Glucosamin Pharma Nord, som har til formål at lindre let til moderat slidgigt i knæet.

 

– Produktet indeholder stoffet glucosaminsulfat, som hæmmer nedbrydningen af brusk, og mange mærker en smertelindrende effekt. Vi er glade for at kunne hjælpe gigtplagede med at få livsglæden tilbage, siger Aksel Munksgaard.

 

Slid er ikke altid synderen

Ifølge ernæringsterapeut Frede Damgaard er det en udbredt misforståelse, at slidgigt alene opstår som følge af slid og kun hos ældre mennesker. Derfor er det mere retvisende at benævne sygdommen med navnet artrose, som direkte oversat betyder ledlidelse.

 

– Slid og alder er langt fra de eneste årsager til artrose. Også arvelighed, fysisk inaktivitet, kropsvægt og tidligere skader har stor betydning for, om man er disponeret for sygdommen, fortæller Frede Damgaard.

 

Du kan selv gøre en aktiv indsats

Frede Damgaard slår fast, at nedbrudt brusk aldrig kan opbygges igen. Alligevel er der ved let nedbrydning af bruskvæv mulighed for at opbygge noget eller hæmme yderligere nedbrydning. Nogle kan selv ved mere fremskreden slidgigt opleve en bedring af styrke og fleksibilitet i leddene og lindring af irritationerne, hvis de følger Frede Damgaards råd.

 

Træning er hjørnestenen: Det er vigtigt at bevæge sig, så ledvæsken smører leddet og tilfører brusken næring. Før man trækker i løbetøjet, bør man altid få professionel vejledning for eksempel på et rehabiliteringscenter, hvor der udarbejdes individuelle programmer. Har man eksempelvis artrose i knæet, kan det være mere gavnligt med en svømmetur frem for en løbetur, hvor knæet belastes.

 

Støtte og aflastning: Indlæg og bandager med stivere kan give en god støtte og aflaste leddene. Tal eventuelt med en bandagist om mulighederne, så du er sikker på at få den helt rigtige støtte.

 

Fokus på kosten: En sund og varieret kost med mange grøntsager, kommer man langt med. Fed fisk er især godt, da mange studier tyder på, at omega-3-fiskeolie kan være forebyggende og lindrende. Er man overvægtig, kan det også være en fordel at smide de ekstra kilo. Et vægttab på 10 procent giver en funktionsforbedring på 30 procent, og det vil for mange betyde færre irritationer og belastninger i bevægeapparatet.
Kilde: Pharma Nord

 

Next Post
Optimisme hos Port of Aalborg

Optimisme hos Port of Aalborg

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.