• Indsend nyhed
tirsdag 4. august 2026
Jammerbugt Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
Per Allerupaf Per Allerup
31. december 2021
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Biersted var det rigtige valg: Sofie deler høns med naboen 

Biersted var det rigtige valg: Sofie deler høns med naboen 

Sofie deler høns med naboen

Sofie Gjørup Winkel var ung, bare 26 år, da hun fik embede som sognepræst i Biersted. Hun er opvokset i Slettestrand, hvor hendes far var præst.

Nu, en halv snes år senere, er hun ikke i tvivl om, at hun valgte rigtigt, da hun og ægtefællen flyttede ind i den gamle, lidt slidte præstebolig overfor Biersted Kirke, men med en fantastisk udsigt mod alle verdenshjørner.

Siden er der sket meget. Udsigten er intakt, men den gamle præstegård blev for nogle år siden jævnet med jorden og er afløst af ny konfirmandstue, kontorer, samt et moderne hjem for familien, der nu også tæller 3 børn på 6, 9 og 12 år. Alle stortrives og får deres interesser tilgodeset i Biersted.

– Det var lidt af et tilfælde, at min mand og jeg flyttede til Biersted, det var ganske enkelt fordi, det var her, der var en ledig stilling til mig. Derimod var det ikke tilfældigt, at vi nu har været her i 10 år, for vi er meget glade for at bo her.

 

Sofie har også fingeren på pulsen, når det gælder ungdommen, og glæder sig over, at antallet af konfirmander vokser i disse år.

– Det lover godt for fremtiden, at her bliver ved med at være unge mennesker. Foreningslivet i Biersted er helt fantastisk, og det er tilmed i stadig udvikling, for der bliver ved med at ske noget nyt, også for de unge. Her er FDF, forskellige idrætsforeninger, skaterbanen og nu også E-sport.

Folk i lokalsamfundet har virkelig lyst til at være sammen, og der er stor tilslutning til den årlige Mosefest.

Kroen er også et stort aktiv for byen. Ikke kun fordi folk kommer langvejs fra for at spise, men indehaverne Mie og Kenneth har skabt et populært samlingssted, hvor alle føler sig velkomne, ja nogle lokale føler ligefrem, at kroen er deres andet hjem, og det er guld værd.

Vi er også heldige at have en benzintank. Engang var det en selvfølge, men det er det slet ikke længere, så den hører også til byens aktiver.

Efter halvandet år uden dagligvarebutik, var det en stor dag, da Dagli´Brugsen åbnede, og mange har nu indset nødvendigheden af, at der skal en personlig indsats til, når en butik skal eksistere i et mindre samfund. Her har Coronarestriktionerne faktisk været en hjælp, fordi mange i en periode vænnede sig til at handle lokalt, og efter at have oplevet, hvor dejlig butikken er blevet, er mange fortsat som kunder i butikken.

Vi hjælper hinanden her i Biersted, og her er skabt en ånd, der også gør det nemt for tilflyttere at falde til.

Nye mennesker betyder mulighed for nye fællesskaber, slutter Sofie, og så følges vi over til hønsene, som deles med naboen.

 

Kilde: Jammerbugt Kommune

Next Post
Nordjyllands politi henter 29 årig mand i Litauen

Politiet efterlyser vider: Har du set noget på motorvej E39

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.