Coronasmitte.dk – Coronavirus/covid-19 i Danmark
De danske myndigheder har samlet alle informationer om coronavirus/COVID-19 på coronasmitte.dk. Hvis du ikke finder svar på siden, kan du ringe til den myndighedsfælles hotline på: 7020 0233.
Læs mere på coronasmitte.dk
Facebook.com/njylpoliti – Nordjyllands Politi efterforsker også på Dark Web: Nordjyde fik lang fængselsstraf for narkohandel.
Tilbage i 2018 kom Nordjyllands Politi – efter tip fra samarbejdspartnerne i Europol – på sporet af omfattende dansk narkosalg på den hemmelige del af nettet, kaldet DARK WEB, som man kan tilgå anonymt. Og derved bevæge sig under myndighedernes radar. Eller rettere: Det troede denne danske narkosælger.
Læs mere i Nordjyllands Politis Facebook-opslag
Brovst – formodet narkopåvirket bilist anholdt
En bilist kom kørende ad Østergade i Brovst mandag den 20. juli om aftenen, hvor en patrulje lagde mærke til bilen. Patruljen besluttede sig her for at udføre kontrol med bilens fører.
Patruljen standsede bilen, og betjentene tog kontakt til føreren af bilen. Grundet mistanke til påvirket kørsel blev bilisten instrueret i at deltage i en narkometertest. Testen gav udslag for, at bilisten var påvirket af kokain.
Politiet sigtede derfor bilisten for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer, anholdt ham og tog ham med til en skadestue for at få udtaget en blodprøve som bevismateriale i sagen.
Aalborg – tre kasser værktøj stjålet fra kælder
En ukendt gerningsmand brød ind i et kælderrum på H. C. Andersens Vej i Aalborg mellem onsdag den 15. juli kl. 15:00 og mandag den 20. juli kl. 11:15.
Indbrudstyven brød en hængelås op, hvorefter man stjal tre kasser med værktøj fra kælderen. Tyven forlod gerningsstedet på ukendt vis.
Har du set mistænkelig færden på H. C. Andersens Vej i Aalborg? Kontakt politiet på 114.
Når du er ude af huset, slår indbrudstyven til
– hent Nabohjælps app og forebyg hvert 4. indbrud
Nabohjælp er en af de mest effektive metoder til at undgå indbrud. Faktisk så effektiv, at det forebygger op mod hvert 4. indbrud. Med Nabohjælps nye, gratis app er det blevet endnu nemmere at være nabohjælper.
Læs mere på www.nabohjaelp.dk/app eller hent Nabohjælps gratis app her:
Download i App Store
Download i Google Play
Hjørring – indbrud i bolig
En bolig på Svanelundsvej i Hjørring blev udsat for indbrud mellem torsdag den 16. juli kl. 10:00 og mandag den 20. juli kl. 13:00.
En indbrudstyv fik adgang til boligen ved at bryde en terrassedør op – formodentlig med et koben. Tyven bevægede sig derefter igennem alle rum i huset. Man åbnede her skabe og gennemrodede dem for værdier.
Blandt de stjålne genstande var seks lamper, et ur, syv stole og et sofabord. Tyven forlod gerningsstedet ad den opbrudte terrassedør.
Har du set mistænkelig færden på Svanelundsvej i Hjørring? Kontakt politiet på 114.
Følg Nordjyllands Politi på:
Twitter @NjylPoliti
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi
Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til hver en tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement.