Hvor skal du søge, hvis du er på udkig efter den mest luksuriøse villa til salg i en bestemt kommune? Og hvor ligger omvendt det aktuelt billigste hus til salg i dit lokalområde? Find svaret i denne oversigt.
Det er ikke overraskende, at der i langt de fleste tilfælde skal regnes i millioner, når man er på boligjagt.
Men spørgsmålet er selvfølgelig hvor mange millioner, man er villig til at poste i projektet.
For der er ofte millioner i forskel, når vi ser på de dyreste og billigste udbudte boliger – selv inden for den samme kommune.
Boligsiden har her fremhævet yderpunkterne på de lokale boligmarkeder og viser den aktuelt dyreste og billigste villa til salg i alle af landets kommuner.
Få hus til under 500.00 kroner
Ser vi på, hvor stor forskellen er i pris på de to udbudte huse i hver kommune, er det ikke overraskende, at man i toppen af opgørelsen finder de dyre kommuner som Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Rudersdal, da det i høj grad er her de virkelig dyre palæer med udsigt til Øresund og kort afstand til København findes.
Men i de selv samme kommuner findes der også villaer til mere overkommelige priser, som flere købere kan komme i nærheden af. Og derfor bliver prisspændet mellem de to villaer selvsagt også det større.
Samtidig er det værd at bemærke, at man i en lang række af landets kommuner faktisk kan købe et hus til under 500.000 kroner, hvis man vel at mærke er indstillet på, at der skal renoveres en del eller bygges et helt ny hus på grunden.
Det gælder typisk i flere af de jyske kommuner, imens man i kommunerne omkring København skal op i millionklassen, selv når man er på udkig efter det billigste hus i kommunen.
Det hele afhænger i al sin enkelthed af hvor meget luksus, der skal være i boligen. Sagt med andre ord, skal den være ekstravagant, eller har man selv mod på at give sig i kast med diverse renoveringsprojekter.
Se her hvor stort prisspændet er i netop din kommune:
(Opgørelsen er lavet 15. juli og dækker over det på dagen aktuelle udbud i kategorien ”villaer” i hver enkelt kommune. Nogle villaer i opgørelsen kan siden da være solgt eller fjernet fra markedet. Kilde: Boligsiden)