• Indsend nyhed
tirsdag 4. august 2026
Jammerbugt Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
Per Allerupaf Per Allerup
31. december 2021
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

Nu må du alligevel gerne feste efter midnat

Politisk enighed om private fester

Regeringen er sammen med Folketingets partier enige om at forbedre muligheden for at afholde private fester uden for hjemmet.

Danskere får nu mulighed for at holde sommerens private fester uden for hjemmet til senere end kl. 24.00. Efter at have afholdt forhandlinger om muligheden for at lempe reglerne er regeringen og Folketingets partier enige om, at private fester på restauranter mv. ikke skal afsluttes kl. 24.

Justitsminister Nick Hækkerup siger:

”Sommeren er for mange danskere en tid, hvor de store livsbegivenheder fejres. Derfor er jeg glad for, at vi er enige om en løsning, så fødselsdage og bryllupper kan fortsætte efter midnat også uden for private boliger. Det skal selvfølgelig foregå på forsvarlig vis, og derfor vil der være sundhedsmæssige anbefalinger, der bør følges.”

 

Serveringssteder skal fortsat holde lukket mellem kl. 24.00 og 05.00, men vil fra lørdag den 13. juni 2020 kunne holde åbent efter kl. 24 for private fester som f.eks. bryllupper, sølvbryllupper, konfirmationsfester, studenterfester, fødselsdage og lignende arrangementer, hvor deltagerne kender hinanden i forvejen, forudsat at kun personer, der deltager i arrangementet, har adgang til serveringsstedet.

 

Det bliver også muligt at holde private fester som f.eks. bryllupper, sølvbryllupper, konfirmationsfester, studenterfester, fødselsdage og lignende arrangementer, hvor deltagerne kender hinanden i forvejen, i f.eks. lejede festlokaler, forsamlingshuse el.lign., selv om der er flere end 50 personer til stede, forudsat at deltagerne i det væsentlige sidder ned.

 

Sundhedsmyndighederne vil udsende anbefalinger og gode råd til private arrangementer.

 

Regeringen og Folketingets partier er enige om, at diskoteker, spillesteder og natteliv stadig skal holde lukket. Lukkereglen om, at restauranter og andre serveringssteder skal holde lukket mellem kl. 24.00 og 05.00 med undtagelse af take-away salg, gælder fortsat i andre situationer.

 

Forsamlingsforbuddet gælder ikke i private boliger og haver.

 

Kilde: Justitsministeriet

Next Post

Indblik: Vil din opsparing være tilstrækkelig til pensionsalderen

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.