• Indsend nyhed
tirsdag 4. august 2026
Jammerbugt Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
Per Allerupaf Per Allerup
31. december 2021
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Savner du også en god og hyggelig aktivitet mens du skal være hjemme?

Unges misbrug af lattergas skal stoppes

Nu strammer Folketinget reglerne for lattergas markant

Stadig flere unge mennesker misbruger lattergas som rusmiddel. Derfor har Folketinget besluttet at stramme reglerne på området.

Lattergaspatroner på gader og stræder er blevet et udbredt fænomen i Danmark, fordi flere og flere unge misbruger lattergas og bruger det som et rusmiddel.

Bare på årets første fem måneder har Giftlinjen fået 48 henvendelser på danskere, der har haft symptomer på skadevirkninger efter lattergasindtag. Sidste år var tallet 62 for hele året.

Det vil regeringen sætte en stopper for, og derfor har Folketinget i dag vedtaget en ny lov, der gør det forbudt at sælge lattergas til unge under 18 år, at sælge mere end to patroner ad gangen til private, og derudover forbydes butikker, der sælger alkohol, tobak eller e-cigaretter, at sælge lattergas.

”Lattergas kan være livsfarligt, og derfor er det afgørende for regeringen, at vi hurtigst muligt får bremset det misbrug af lattergas som rusmiddel, vi kan se blandt vores unge mennesker i Danmark. Personligt forstår jeg godt de forældre, der er bekymrede, for mange af de unge ved slet og ret ikke, hvilke enorme konsekvenser det kan have” siger erhvervsminister Simon Kollerup.

De nye regler for salg af lattergas træder i kraft den 10. juni.

”Det vil selvfølgelig fortsat være muligt at købe lattergas, når det skal bruges i køkkenet, men i dag får vi begrænset salget til børn og unge, der udsætter sig selv for livsfare ved at bruge lattergas til andet end det, det er tiltænkt. Det er jeg utrolig glad for,” siger erhvervsminister Simon Kollerup.

Lovforslaget følger op på den politiske aftale om indgreb mod misbrug af lattergas, der blev indgået den 21. januar mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet.

Regeringen har desuden afsat 3,1 mio. kr. til Sikkerhedsstyrelsen til håndhævelse af de nye regler.

Next Post

Debat: Genindfør uddannelsesorlov

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.