• Indsend nyhed
torsdag 6. august 2026
Jammerbugt Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
Per Allerupaf Per Allerup
31. december 2021
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

NORDJYLLAND ER KOMMET PÅ LANDKORTET – se historiske film fra Jammerbugten

Fotokreditering: Fra filmen Svend Mikkelsens fotoreportage fra Fjerritslev, 1940.

 

’Danmark på film’ kan nu præsentere mere end 100 ”nye” filmklip fra nordjyske lokaliteter

Projektet Dit Danmark på film har gjort det muligt at knytte mere end 100 stedspecifikke historiske filmklip til Region Nordjylland. Filmklippene stammer fra nydigitaliserede historiske film fra nordjyske lokalarkiver og film fra Filminstituttets eget filmarkiv. Klippene knytter sig hovedsageligt til kommunerne Jammerbugt og Brønderslev, men også eksempelvis Løkken og Børglum Kloster er kommet på Filminstituttets danmarkskort, hvor alle gratis kan se filmklip fra hele Danmark.

Vil du se filmklip fra steder, du kender i Nordjylland så følg linket til Danmark på films danmarkskort her:

https://filmcentralen.dk/museum/danmark-paa-film/kort

Du kan bl.a. se, hvordan Brønderslev by så ud i gamle dage, fornemme stemningen på Gjøl Kro i 1964, og næsten deltage i indvielsen af Aggersundbroen i 1942 med bevogtning af tyske soldater.

”Vi havde et ønske om at sætte Nordjylland på film-danmarkskortet, og det er virkelig lykkes med projektet her”, siger projektleder Christine Bøge Lejre.

Fotokreditering: Fra filmen Hanherred og Himmerland forbindes med Aggersund-Broen (Svend Mikkelsen, 1942)

 

Fotokreditering: Fra filmen Hanherred og Himmerland forbindes med Aggersund-Broen (Svend Mikkelsen, 1942)

 

Arbejdet forsætter

Det Danske Filminstitut forsætter i samarbejde med lokalarkiverne arbejdet med at stedbestemme endnu flere klip fra de nordjyske film.

”Vi er simpelthen så glade for det store engagement, vi oplever fra de lokale samarbejdspartnere – uden dem havde det slet ikke været muligt at stedbestemme alle disse lokaliteter”, fortæller projektleder Christine Bøge Lejre.

Projekt ’Dit Danmark på film’

De mange stedspecifikke filmklip er hovedsageligt fundet i 38 nydigitaliserede film som en del af projektet ’Dit Danmark på film’.

Filminstituttet har samarbejdet med lokalarkiver, biblioteker og kulturinstitutioner i de to nordjyske kommuner Jammerbugt og Brønderslev om at indsamle, digitalisere og formidle lokalhistoriske film fra egnen. Lokalarkiverne har været på jagt i kældre, på lofter og hos borgerne for at finde gamle filmruller, der ikke har været vist i årevis.

Se de 38 nydigitaliserede film fra Nordjylland her: https://filmcentralen.dk/museum/danmark-paa-film/tema/dit-danmark-paa-film-naar-lokalhistorie-bliver-til-danmarkshistorie

Fotokreditering: Fra filmen Hanherred og Himmerland forbindes med Aggersund-Broen (Svend Mikkelsen, 1942)

Kæmpe interesse

Filminstituttet melder om en kæmpe interesse for de nordjyske film og klip.

Mere end 12.000 nordjyder har allerede besøgt Danmark på film, efter at de nordjyske film er blevet tilgængelige online 1. april.

”Det er svært ikke at være begejstret for den store interesse, der har været for projektet og filmene, og det viser bare, at lokalhistorie og lokalhistoriske film er noget, der interesserer os danskere,” fortæller projektleder Christine Bøge Lejre og forsætter; ”Vi synes i den grad, at projektet har været en succes, og vi håber meget på i fremtiden at kunne samarbejde med andre lokale aktører om at udbrede lokalhistoriske film og fortællinger”.

Kilde: Det Danske Filminstitut / Danish Film Institute

Next Post

Ny Pirates-direktør har tilsagn fra flere spillere

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.