Der er mange af os, der i dag arbejder hjemmefra eller har undervisning hjemmefra. Det kan medføre, at vi i langt mindre grad holder os aktive, da vi alligevel ikke kommer så meget ud. Dog er der mange ulemper ved at vænne sig til en meget inaktiv hverdag. Det er nemlig især vigtigt, at vi sørger for at holde os i gang, når vi ellers ikke bevæger os ift. vores arbejde eller studie. Men du mangler måske noget motivation, som mange af os kan mangle, når vi kommer i en dårlig rutine.
1. Udsæt udviklingen af åreknuder
Det er desværre ikke muligt at forhindre åreknuder, da det er noget arveligt, så du vil aldrig kunne forhindre det fuldstændig. Men det er muligt at udsætte udviklingen og forhindre forværring af tilstanden. Men hvis du har en alt for stillesiddende hverdag, hvor du ikke er meget aktiv eller motionere, kan det desværre være med til, at åreknuderne udvikler sig tidligere i dit liv, end det havde behøvet.
2. Risiko for sygdomme er formindsket
Det er ikke kun godt for udviklingen af åreknuder, men det er godt for dit helbred generelt at holde sig aktivt. Dit immunforsvar bliver nemlig bedre ved, at du dyrker motion. Motion kan være med til at forebygge diabetes, hjertesygdomme og at holde dit blodtryk i balance. Det kræver selvfølgelig, at du ikke kun går op i din motion, men at du også har en sund kost.
3. Du får det mentalt bedre
Din hjerne udløser endorfiner, når du træner, som giver dig en følelse af velvære. Det betyder, at træning sagtens kan være god terapi mod sygdomme som stress, angst og depression. Det giver også et boost, når du pludselig kan nogle fysiske ting, som du ikke kunne før.
Kilde: Venecenter.dk