• Indsend nyhed
onsdag 5. august 2026
Jammerbugt Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
Per Allerupaf Per Allerup
31. december 2021
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
OK støtter hjertebørn

Danskernes mobilforbrug når nye højder under Corona-krisen

Imens vi følger myndighederne og dronningens anbefaling om at opholde os derhjemme, så stiger forbruget af data, opkald og SMS-beskeder markant. Det viser nye tal over Telenor-kundernes aktivitet på mobilnetværket.

Det meste af det danske samfund er i disse dage lukket ned, og sidste uge var således den første uge, hvor hverdagen for de flestes vedkommende stod på hjemmearbejde og lukkede institutioner og skoler. Denne nye virkelighed ses tydeligt afspejlet i danskernes forbrug af mobiltelefonens tjenester. Således viser nye tal fra Telenor, at danskernes dataforbrug i sidste uge (uge 12), sammenlignet med samme uge sidste år, er steget med 40%.

Det samme mønster gør sig gældende, når der kigges på antallet af sendte SMS’er og MMS’er, hvilket er steget med 15%. Antallet af minutter, hvori danskerne har snakket i telefon, er yderligere steget med 60%, hvilket derfor også vidner om, at vi i høj grad bruger de digitale livliner til at holde kontakten.

Exceptionel stigning i dataforbrug

”Når vi kigger på aktiviteten i vores netværk, ses det tydeligt, at danskerne i langt højere grad bruger data, foretager opkald og sender SMS’er. Vi står i en situation, hvor vi ikke kan mødes med familie og venner i samme omfang, som vi er vant til, og det øger behovet for kontakt på anden vis. Selvom dataforbruget generelt er steget de seneste år, så er stigningen helt exceptionel, da andre perioder på året absolut ikke har vist samme udvikling i danskernes digitale vaner” udtaler netværksstrateg i Telenor, Jesper Mølbak.


Stor aktivitet efter pressemøder og Dronningens tale

Mobiltrafikken steg især i tiden omkring statsminister Mette Frederiksens pressemøder samt efter Dronning Margrethes tale til danskerne. Efter udmeldingen om, at regeringen ville lukke de danske grænser, var der en tredobling af opkald i Telenors mobilnetværk – en opkaldsaktivitet på niveau med kl. 24 nytårsaften, hvor vi ringer for at ønske ”godt nytår” til hinanden.

Trods det markant højere aktivitetsniveau, så følger Telenors netværk godt med, da det er bygget til at kunne klare store belastninger og situationer som denne. Dette for at sikre, at den kritiske digitale infrastruktur kan opretholdes, som er en helt afgørende faktor for vores samfund, men også så danskerne fortsat både kan holde kontakten med familie og venner, samt holde videokonferencer og passe arbejdet hjemmefra.

Tallene baserer sig på trafikken i Telenors netværk for uge 12 (16.-22.marts 2020) og sammenlignet med samme uge sidste år. Telenor har 1,6 millioner mobilkunder i Danmark.

Kilde: Telenor

Next Post

TUI mest bæredygtig andet år i træk

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.