• Indsend nyhed
tirsdag 4. august 2026
Jammerbugt Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
Per Allerupaf Per Allerup
31. december 2021
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

En spændende og anderledes skoledag – elever på Aabybro Skole dystede i dag i skak

Aabybro Skole afholdt i dag Skolernes Skakdag 2020

Det var en dag som eleverne på Aabybro Skole i den grad havde set frem til, da 500 elever i dag dystede for 2. år i træk til Skolernes Skakdag. 

Dagen stod på koncentration, fordybelse og tålmodighed samtidig med at have det sjovt sammen.

Elever fra 1., 2., 4. og 5. klasse indtog DGI Huset i Aabybro klokken 9.30 hvor slaget i skoleskak startede.

3. årgang virkede i første omgang som hjælpere for alle de andre elever. De har siden skoleårets start haft skak undervisning i skolen og fungerede på dagen som støtte for alle de andre elever, når de indimellem kom i tvivl om reglerne.
Derudover var 3. klasserne med i alle forberedelser til dagen – de var med til at gøre alt klart til de andre elever. De stillede borde og stole op, gjorde skakbrætter og brikker klar. 3. klasserne tog i den grad ansvar og hjalp alle til, så dagen blev en god dag for alle de deltagende elever. – Det var sejt at være de “store”.

3. årgang gik ikke selv glip af at dyste, men de fik lov til at spille ved middagstid, hvor de andre elever gik frokostpause.

Sofie i dyb koncentration

Der blev på dagen dystet i både bondeskak og almindelig skak, og det var eleverne selv som kunne vælge hvilken type skak de ønskede at spille.

Det var fuldstændig tilfældigt hvem eleverne spillede mod. Skolen havde placeret sæt to stole i hallen, én med et 1 tal og én med et 2 tal. Når eleverne vandt en dyst skulle de sætte sig på stol nr. 1 og når de blev nummer to skulle de sætte de sig på stol nr. 2. Når endnu en match var ovre, blev eleverne sat sammen med hhv. nummer et og nummer to.

Her er det Magnus som tænker over næste træk

Det gjorde at det blev en sjov dag, hvor eleverne fik spillet på kryds og tværs af såvel køn som klassetrin. Eleverne var supergode til at finde sammen med andre elever og fandt selv plads i salen til næste skak dyst. Selvom nogle elever vandt flere skakpartier end andre, handlede dagen mere om at hygge sig sammen.

Alle elever fik på dagen udleveret et skema, hvori de selv noterede hvor mange point de fik i hver match.

Mikkel viser her et pointkort

En vinder på hver årgang
Ved dagens afslutning blev det afgjort hvilken klasse der havde det bedste gennemsnit, og den klasse blev dermed årgangsvinder. Med titlen fik klassen dermed retten til at have den flotte pokal stående i deres klasselokale indtil næste års skakdag.

Den eftertragtede pokal 

Skak på skoleskemaet på Aabybro Skole

Aabybro skole har uddannet deres helt egne skak lærere og -elever. Sidste år startede Aabybro Skole med skak på skoleskemaet. Første årgang på skolen blev undervist i skak, men ikke kun i selv at spille skak, de blev det som kaldes “game changers” – de blev undervist i at lære andre at spille skak. Derudover har Aabybro Skole selv hele 10 skak lærere. Det er lærere og pædagoger på Aabybro Skole, som har taget skak lærer uddannelsen.

 

Elever sendes videre til Landsfinalen i Skoleskak

For 32 af dagens deltagende elever slutter det ikke her. Aabybro Skole udvælger nemlig 32 elever, som bliver sendt videre til Landsfinalen i Skoleskak. Landsfinalen afholdes d. 19. marts 2020 i Kolding.

 

Skolernes Skakdag kan bedst betegnes som hjernens årlige motionsdag og alle kan være med.

Mon børnene har været ligeså trætte når de efter skakdagen er gået på vinterferie, som når de har løbet motionsløb inden efterårsferien. Det er ihvertfald helt sikkert, at de har haft en meget anderledes og lærerig dag.

 

FAKTA OM DANSK SKOLESKAK
Dansk Skoleskak (DSS) arbejder for at styrke børn og unges faglige og sociale udvikling, så flere får et liv med læring og uddannelse. DSS er startet i 1960 af skoleledere, -lærere og -elever, og 50.000 elever fra 600 skoler er i dag aktive i skoleskak.

DSS har den nationale kompetence inden for skoleskak og rådgiver kommuner og skoler i at anvende skoleskak som systematisk læringsmetode, fx via det evidensbaserede læringskoncept, SKAK+MAT®, hvis læringseffekter er undersøgt og formidlet internationalt.

DSS står bag Skolernes Skakdag®, Skoleskaklærer-uddannelsen® og Skakshoppen.dk, der forsyner skoler og elever med skakmaterialer og koncepter. Se mere på Skoleskak.dk.

 

Next Post

Vinterferie i Blokhus: Oplevelser for hele familien - skal du være med?

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.