På mødet i denne uge i økonomiudvalget skal familie- og ungdomsboligerne i Aabybrocenteret op til drøftelse.
Kuben Management fremsender på vegne af Nørresundby Boligselskab skema B til godkendelse af 29 almene familie- og 12 ungdomsboliger i Aabybrocentret.
Projektet blev ved skema A godkendt i Kommunalbestyrelsen 22. november 2018. Projektet er 1. del af renoveringen/fornyelsen af Aabybrocentret. Den vedr. Aabybrocentret 1, 4A, 4B, 6 samt en del af 4C. Der vil uændret være butiks-/erhvervslokaler i stueplan. Ovenpå etableres de almene boliger. Der opføres i alt 29 familieboliger med et samlet areal på 2.885 m² og 12 ungdomsboliger på i alt 600 m². I nr. 1 opføres 6 4-rums boliger á ca. 110 m² og 12 ungdomsboliger á 50 m². I nr. 4A og 4B opføres 6 3-rums boliger á ca. 92,5 m² og 9 3-rums boliger á ca. 96 m² og i nr. opføres 2 4-rums boliger á 103 m² og 6 3-rums boliger á 97 m²
I forbindelse med skema A godkendelsen var det tanken, at der skulle opføres et fælleshus i stueetagen. Alle tilgængelige arealer i stueetagen er dog blevet videresolgt, og det har derfor været nødvendigt, at tage fælleshuset ud af denne etape.
I de øverste etager på Aabybrocentret 1A og 6 etableres 16 privatfinansieret udsigts-lejligheder på i alt 1.700 m². Kuben Management har oplyst at de 16 private lejligheder alle er solgt.
En del af projektet, er at der indgår nogle kommunale arealer, der sælges til projektet. I forbindelse med skema A godkendelsen blev der indregnet, at der i denne del af projektet vil indgå ca. 200 m² byggeretsarealer og 6.700 m² øvrige arealer til en værdi på 3.080.000 kr. Der foreligger dog endnu ikke en endelig udstykningsplan for denne del af projektet. Den endelig udstykningsplan kan således påvirke de indtægtsforudsætninger, der blev indarbejdet ifm. skema A godkendelsen.
At der endnu ikke foreligger en endelig udstykningsplan, betyder også, at det ikke har været muligt at lave konkrete beregninger af fællesarealer og p-pladser i projektet.
Nørresundby Boligselskab har ved indsendelse af skema B gjort opmærksom på, at licitationsresultatet medfører, at der skal ske en bearbejdning af materialevalg og detailløsninger i den kommende fase, hvilket vil ske i samarbejde med projekt- og styregruppe. Man har i den forbindelse set sig nødsaget til ved skema B at anvende maksimumsbeløbene for 2020. Da der ikke opføres et fælleshus, bliver nettokonsekvensen at projektsummen forøges med 57.000 kr. Den kommunale grundkapital stiger dermed med 6.000 kr.
Den totale udgift for projektet er iflg. skema B (tallene fra skema A er angivet i parentes)
Den beregnede husleje i familieboligerne er opgjort til 879 kr./m²/ årligt ekskl. forbrugsafgifter. Det svarer til en månedlig husleje på ca. 7.030 kr. ekskl. forbrugsafgifter for en bolig på 96 m².
Den beregnede husleje i ungdomsboligerne er opgjort til 1.086 kr./m²/årligt ekskl. forbrugsafgifter. Det svarer til en månedlig bruttohusleje på 4.525 kr. ekskl. forbrugsafgifter. Beboerne i ungdomsboligerne må antages at være studerende og opfylde betingelserne for at modtage ungdomsboligbidrag. Netto huslejen vil således være 898 kr./m²/årligt, svarende til en nettohusleje på ca. 3.740 kr. pr. måned. Det kan bemærkes at Jammerbugt Kommune skal refundere staten 20% af udbetalte ungdomsboligbidrag, der i 2020 udgør 188 kr./m². Den årlige udgift er ca. 22.500 kr.
Projektet forventes igangsat i februar 2020 og at være klar til indflytning ca. 1. november 2021.
Økonomi
I forbindelse med skema A godkendelsen bevilgede Kommunalbestyrelsen 7.363.000 kr. til den kommunale grundkapital. Udgiften bliver ved en godkendelse af skema B i nuværende form 6.000 kr. større. Der er i budgettet indregnet en salgsindtægt på 3.080.000 kr. på baggrund af forudsætningerne ved skema A godkendelsen. Når der foreligger en endelig udstykningsplan, kan der forekomme justeringer.
Udover betaling af den kommunal grundkapital stillede Kommunalbestyrelsen ved godkendelse af skema A (jf. §127 i Lov om almene boliger) regaranti for staten for den del af lånet, der på tidspunktet for realkreditlånets optagelse har pantsikkerhed ud over 60% af ejendomsværdien.
Indstilling
Sekretariatet indstiller til Kommunalbestyrelsens godkendelse
- at skema B godkendes med en endelig anskaffelsessum på 73.691.000 kr.
- at der gives en yderligere bevilling til grundkapitalindskud på 6.000 kr.
- at der godkendes en husleje ekskl. forbrugsafgifter på familieboligerne på 879 kr./m²/årligt og 1.086 kr./m²/årligt ekskl. evt. ungdomsboligbidrag på ungdomsboligerne.
- at godkendelsen gives på følgende vilkår:
- at de i lov om almene boliger med tilhørende bekendtgørelser anførte regler overholdes
- at der opnås de nødvendige myndighedsgodkendelser, herunder godkendelse af beregninger af fællesarealer og p-pladser i forhold til det konkret projekt
- at byggeregnskabet indleveres indenfor de i reglerne forskrevne frister.
Bilag
Bilag Skitsemateriale – Skema B – 29 almene familie- og 12 ungdomsboliger: Skitsemateriale – Skema B – 29 almene familie- og 12 ungdomsboliger
Kilde: Jammerbugt Kommune