Udbud af den tidligere Cannerslundvej Børnehave, Kingosvej, Pandrup
Jammerbugt Kommune udbyder nu den tidligere børnehave Cannerslundvej, beliggende Kingosvej 3 og Cannerslundvej 7 i Pandrup.
Arealet består af 2 matrikler på i alt 3.416 m², hvoraf ca. 270 m² pt. udgør parkeringsareal mod Kingosvej. Arealet er central placeret i den sydlige del af Pandrup
lige op af banestien og med kort afstand til Pandrup midtby og den kommende skole mellem Pandrup og Kaas.
Ejendommen har indtil 2018 været anvendt som daginstitution og har stået tom
siden institutionen flyttede.
Bygninger
Hovedbygningen er opført i 1970 og i 1979 er der tillagt en overdækket plads. Arealet er iflg. BBR i alt på 296 m². Bygningen er indrettet som en traditionel 2 stues
daginstitution med stue-/grupperum i hver sin ende. Til hver grupperum er der tilstødende rum, der har været anvendt til sove-/legerum og i 2005 er der opført en
20 m² tilbygning i træ, der har været anvendt til barnevogne m.v.. Der er garderobe, køkken og børnetoilet tilknyttet hver grupperum. I det ene køkken er der placeret vaskemaskine og tørreskab.
Endvidere er der kontor, depotrum, rengøringsdepot og personalerum samt pesonaletoilet.
I kælderetagenen er der et disponibelt rum udover teknikrum.
I den østlige del af ejendommen er opført et skur på ca. 45 m².
Institutionen er opvarmet med fjernvarme.
Planforhold
Arealet er i kommuneplanen udlagt til boligformål. Det betyder at såfremt arealet
fremadrettet ikke skal anvendes til boligformål eller daginstitution må det påregnes
at plangrundlaget skal ændres. I tilfælde af behov for ændret plangrundlag vil en
lokalplan indgå i den prioritering af lokalplaner, som Jammerbugt Kommune løbende foretager. Såfremt Nordjyllands Historiske Museum ønsker at gennemføre arkæologiske undersøgelser ved et ændret plangrundlag er omkostninger til dette formål Jammerbugt Kommune uvedkommende.
Øvrige forhold
Der er ikke udarbejdet tilstandsrapport eller elinstallationsrapport.
Arealet/ejendommen overtages som den står og forefindes uden nogen form for garanti. Det gælder også hårde hvidevarer, som er i bygningen.
En stor del af arealet er indhegnet svarende til den del, der har været anvendt til
legeplads.
På baggrund af oplysning opsamlet i 2010 har Region Nordjylland ladet institutionen udgå af forureningskortlægning.
Krav til bud
Byderen skal i sit bud på et overordnede plan beskrive hvilke anvendelse, som
arealet/ejendommen tænkes anvendt til.
Skriftligt købstilbud – mærket ”Bud – Cannerslundvej Børnehave” skal være Jammerbugt Kommune i hænde senest onsdag den 26. november 2019 kl. 8.00 enten på mail raadhus@jammerbugt.dk eller til Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Aabybro.
Arealet/ejendommen udbydes i henhold til bekendtgørelse nr. 799 af 24. juni 2011
om offentlig udbud ved salg af kommunens faste ejendomme. Jammerbugt Kommune kan derfor frit vælge mellem de indkomne bud, ligesom kommunen kan forkaste alle indkomne bud.
Evt. spørgsmål og/eller anmodning om fremvisning kan ske til Steen Albrechtsen på sla@jammerbugt.dk eller tlf. 7257 7111.
Kilde. Jammerbugt Kommune