• Indsend nyhed
søndag 2. august 2026
Jammerbugt Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
Per Allerupaf Per Allerup
31. december 2021
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

God service samt sund, varieret og lækker mad til borgere i Jammerbugten

Nye leverandører af døgnkost og madservice

Nye rammeaftaler for døgnkost og madservice, skal sikre borgerne sund, varieret og lækker mad og god service.

Døgnkost til plejecentrene

Plejecentrene i Jammerbugt Kommune vil fra 1. december 2019 modtage frisk, veltilberedt kvalitetsmad hver dag med fokus på gode råvarer, økologi, bæredygtighed og mindre madspild.

Dette er resultatet af et udbud, som Jammerbugt Kommune har gennemført.

Udbuddet er gennemført med inddragelse af Seniorrådet, beboer- og pårørenderådene, plejecentrenes ledelse og medarbejderne, som sammen har drøftet fælles målsætninger om fremtidens døgnkost på plejecentrene. Samarbejdet har gjort, at der kom fokus på den samlede madoplevelse.

Kommunalbestyrelsen besluttede på baggrund af udbuddet at tildele rammeaftalen vedrørende døgnkost til plejecentrene til Sønderup Landkøkken, som er en veletableret virksomhed, der gennem 15 år har været solidt forankret i Himmerland.

”Vi glæder os rigtig meget til et godt samarbejde med Sønderup Landkøkken.” siger Ib Nellemann, formand for Social- og Sundhedsudvalget.

Beboerne er informeret om skiftet af leverandør, og implementeringsprocessen kører efter planen.


”Vi har nu snart været ude på alle plejecentrene, hvor vi har været rundt og se stederne og hilst på beboerne. Alle steder, hvor vi er kommet, er vi blevet taget godt imod, og der har været en positiv dialog.” 
siger Dorte Johansen, indehaver af Sønderup Landkøkken

Sønderup Landkøkken vil fra 1. december 2019 levere døgnkost til de kommunale plejecentre, som er frisklavet fra bunden hver dag af gode råvarer og med minimum 30 % økologi.

 

Madservice til hjemmeboende

Jammerbugt Kommune hæver niveauet af leverandører af madservice til borgere i eget hjem, således borgerne igen får tre leverandører at vælge imellem.

Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet den 19. september 2019, at der kunne indgås aftale med Gadekøkkenet, Det Danske Madhus og Sønderup Landkøkken.


”Det er positivt, at der har været stor interesse for at levere madservice til borgerne i Jammerbugt Kommune. Det er også positivt, at der er tale om leverandører med forskellige produktionsformer og forskellige prisniveauer, så borgerne selv kan vælge den leverandør, som passer bedst til dem.”
 siger Ib Nellemann, formand for Social- og Sundhedsudvalget.

Jammerbugt Kommune arbejder på at etablere en mulighed for, at borgerne kan møde de tre leverandører, så de kan høre mere om leverandørernes koncepter, og den service, som de hver især kan yde borgerne.

Jammerbugt Kommune vil i næste uge informere alle borgere med en eksisterende madserviceordning, så de sikres den ordning som bedst matcher deres ønsker og behov.

De nuværende ordninger for madservice og døgnkost fortsætter uændret indtil udgangen af november, hvorefter de nye madordninger træder i kraft 1. december 2019.

Kilde: Jammerbugt Kommune

Next Post

I dag tages hul på første etape af områdefornyelsen i Fjerritslev

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.