Aabybro Gymnastikforening er klar til sæsonstart i uge 36. Gymnastikforeningen slår dørene op med et program som indeholder hold for børn, unge og voksne herunder spring- og rytmehold. Ligeledes tilbyder vi konkurrence gymnastik i form af TeamGym, som består af spring og rytme, samt Grand Prix, som er ren rytmisk gymnastik.
Alle er velkomne til at prøve vores gymnastikhold fra uge 36-39. Vi gør dog opmærksom på at få af vores hold allerede er lukket for tilmelding.
Jammerbugtens Juniorhold har første træning søndag d. 1 september. Juniorholdene 4-6 klasse og 7-9 klasse er et tilbud til gymnaster, som ønsker ekstra gymnastik, udfordring og fællesskab. Yderligere vil holdet afholde weekendtræninger, deltage i stævne og lave opvisninger. For at deltage på holdet skal du deltage på et lokalhold i din lokalforening.
ÅGF tilbyder også spinningshold for dig, som ønsker at brænde krudtet af på cyklerne. Her står Mette klar til at byde jer velkommen i spinningslokalet i DGI Huset Aabybro.
Nyeste tiltag er holdet ”ÅGF Teens”. Her tilbyder vi juniorgymnaster i alderen 6. klasse – 17 år. Det er et mixhold, hvor gymnaster kan vælge mellem spring eller rytme. Holdet sigter mod at lave en fælles opvisning i marts måned til opvisningerne.
Gymnasterne på ÅGF Teens kan tilvælge en helt unik oplevelse, nemlig en gymnastikrejse i sommeren 2020 til Festival del Sole i Riccione i Italien. Vi tilbyder 65 gymnaster muligheden for deltagelse på gymnastikrejsen til det italienske Riccione – her tilmelder man sig holdet ÅGF Teens med rejse. Tilmeldingen foregår efter først til mølle princippet.
Vi ses til en ny sæson i DGI Huset Aabybro!