I forbindelse med opstarten af indeværende sæson kunne vi byde Flemming Holm velkommen til klubben som ny træner for vores 2. hold herre senior.
Flemming Holm, der er 37 år, siger følgende:
Jeg er født og opvokset i den nuværende borgmesters hjemby. Har boet i Aabybro i de sidste 7 år sammen med min bedre halvdel. Vi har to piger på henholdsvis 5 år og 1 år.
Arbejder til dagligt som sælger hos Danmarks førende is-firma Frisko is.
Jeg har spillet fodbold siden jeg var 5 år, så det er blevet til et par kampe diverse græsplæner.
Har repræsenteret følgende klubber Skovsgård,Brovst,Holstebro,Nørresundby og her i Aabybro.
Det er mit første år som “coach” og jeg kan godt mærke, at det kræver noget tilvænning, at gå fra at være aktiv på banen, til at stå ude på sidelinjen. Det er en super spændende og lærerig “tjans” som jeg har sagt ja tak til, og jeg har bestemt ikke fortrudt, at jeg takkede ja tak til opgaven da Hans Arne kontaktede mig. Det er jo en fornøjelse at arbejde med en masse fodboldglade spillere.
Ser frem til et spændende 2019, og vil gerne ønske alle i klubben held & lykke.
Fra klubbens side skal der naturligvis også lyde et stort velkommen til Flemming. Vi håber på, at du i samarbejde med den øvrige trænerstab kan videreudvikle vores spillermateriale.
Kilde: AaIF