Spritkørsel i Brovst
Torsdag aften kørte en patrulje på Vestergade i Brovst. Her spottede de en modkørende bil, som de kørte igennem systemet i patruljebilen.
Det viste, at ejeren af bilen ikke havde noget kørekort.
Patruljen stoppede bilen og tog en snak med den 47-årige mand, som identificerede sig med sit sundhedskort. Kørekortet var, som betjentene også forventede, blevet frataget.
Han fik desuden lov at afprøve betjentenes alkometer.
Det slog ud.
Manden blev anholdt og sigtet for at køre bil i påvirket tilstand og uden gyldigt kørekort. En blodprøve på stationen skulle bekræfte promillen.
Trailertyv i Brovst
En trailer blev mellem torsdag eftermiddag 2. maj og tidligt fredag morgen 3. maj stjålet fra et lager på Industrivej i Brovst.
Tyvene kom ind ved at brække en dør til lageret op, hvorefter de havde fri adgang til hele stedet.
Kilde: Nordjyllandspoliti.dk