K.E.C. Jammerbugt Kulturcenter
Staudemarken
Printereksperten

De sidste tre dage har stået på træningslejr hos Idrætscenter Jammerbugt. Det kulminerede i dag med en intern træningskamp.

Træningskampen blev spillet over tre halvege á henholdsvis 20, 20 og 15 minutter. Mellem hver af halvlegene blev der byttet lidt spillere holdene imellem.

De tre halvlege endte med cifrene 11-7, 11-13 og 12-9. I samtlige 55 minutter blev der gået til stålet, og der var rigtig fint intensitet fra første til sidste fløjt.

Der var ligeledes masser af fine takter i alle spillets facetter, og både Mikael Aggefors og Simon Gade tog godt fra sig med flere rigtig flotte redninger i blandt.

Inden dagens interne træningskamp havde træningslejren bl.a. budt på flere haltræninger, styrkepas og en lille golfturnering.

I dagens kamp blev der altså i alt lavet 63 mål, og de fordelte sig således:

René Antonsen 9, Magnus Saugstrup 9, Jonas Samuelsson 7, Buster Juul 6, Nikolaj Læsø 5, Lukas Sandell 5, Felix Claar 5, Sebastian Barthold 5, Henrik Møllgaard 3, Benjamin Jakobsen 3, Sebastian Henneberg 2, Victor Kløve 1, Mikkel Lang 1, Mark Strandgaard 1, Mads Christiansen 1.

Bosætning Jammerbugt
Vejgaard sten og krystaller
Ballast – KFUM
Hop og rul